Gl nyt 2019

Vojens Juleturnering er en del af SGP-serien. 2029-udgaven blev spillet i dag med 61 deltagere, heraf 4 fra Tønder. I mesterklassen deltog Chr Karstensen, der indledte med at slå en af forhåndsfavoritterne, men gik så lidt i stå og endte på 3 points. I 1. klasse sluttede Eivind Palm på en delt førsteplads (Asger Olesens kommentar: Skriv noget om guldpalmer) sammen med unge Martin Møller, begge 5 points. Niels Falsig tabte i sidste runde og sluttede på 4 points. Fjerdeklasse havde Eflef Bucka-Lassen ombord, men det var ikke Edlefs dag, og det blev kun til ½ point trods stillinger til en hel del mere. Alle resultater kan ses her. (28. dec) NF

Lecks Weihnachtblitz havde i aftes samlet 17 deltagere, heraf 3 fra Tønder. Det blev så til 16 partier for hver deltager – som sædvanligt vældigt hyggeligt og meget hårdt mod mange stærke lynspillere.  For vore Tønder-helte blev det en aften på det jævne. Eivind Palm scorede 8 points, Niels Falsig 6½ og Adis Heremic 4½ . Aftenens vinder blev Tore Prien, der også varetager førstebrættet på Lecks førstehold. (21. dec) NF

Julefrokosten var i år godt besøgt med 14 i starten. En stor tak til Jens Carl, som stod for maden. Tak for de mange indslag, som gjorde aftenen festlig. Eivind med sin guitar, Christian med sit flotte parti fra sidste uge, Kaj med interessante skak-juleopgaver og Edlef med sjove opgaver. Tak til de personer, som kom med flasker og chokolade. 8 personer afsluttede aftenen med makkerskak, hvor Jollmann var dommer. Da tågen lettede lidt efter kampene, viste det sig, at Kaj og Jens Carl havde vundet fortjent med 3 af 3 mulige. Det blev en rigtig hyggelig aften. (17. dec.) HA

Tønder Lynmesterskab er afgjort. Den hurtigste mand i vesten blev Eivind Palm, som scorede flotte 10 af 11 (ned mod Christian.) Nummer 2 med 9 point blev Christian Karstensen med 9. (ned mod Peter og Dirk) Peter Wang blev nummer 3 med 8 point. (remis mod Kaj og Helge og ned mod Eivind og Dieter.) Herefter fulgte Kaj Elkjær Larsen og Helge Andersen med 7½ point. Et stort tillykke med Eivind, som blev en fortjent vinder. (9. dec.) HA

SGP4 blev afviklet i dag med god repræsentation fra Tønder-området. Som noget nyt havde man valgt Toftlund som spillested i et forsøg på at udbrede kendskabet til aktivitetsmuligheder på skakbrættet. “Æ Træfpunkt” var en glimrende ramme om et stævne, der forløb på bedste vis for de ialt 34 deltagere.  Christian Karstensen var lavest ratet i en rigtig stærk og ren mesterklasse og imponerede ved at tage andenpladsen med 5½ points efter Niels J. Fries Nielsen, der scorede 7, og det gav en ratinggevinst på 138!  I 1. klasse blev Niels Falsig nummer 2 med 5 points efter Jan Rosenberg med 5½. Eivind Palm og Hans V Hansen scorede her begge 4½, og  Dzano Beckovic fik i 2. klasse 3 points.  I skoleskakklassen havde både Arturas og Ana en middelmådig dag med 3 points. Tabellerne for dagens stævne kan findes her.  Næste SGP afdeling spilles i Vojens den 28. dec. (7. dec) NF

I mesterrække 1 var 1. holdet på besøg i Horsens, med følgende resultater: Helge Andersen – Allan Mogensen ½-½, Anders Munch – Christian Karstensen 0-1, Dieter Kröger – Hjalti Toftum 0-1, Peter Riis – Niels Falsig 1-0, Hans V. Hansen – Søren Sørensen 1-0 (dagens korteste – Søren overså mat i 2), Tim Bjerre – Helge Sörensen 0-1 Dagens længste, hvor Helge langsomt udspillede sin modstander), Dzano Beckovic – Ricardt Riis 0-1 og Ramadan Saliev – Jakob Merdasa 1-0 Knebent nederlag på 3½-4½. Vi havde en forventet score på 3,3, så resultatet er lidt over. Øvrige resultater i puljen: Evans 3 – Springeren 2 2-6, Alssund – Gråsten 5½-2½ ogVarde Haderslev 2 7-1. Vi ligger i øjeblikket nummer 5. Næste kamp er den 12. januar, hvor vi møder Evans 3, som ligger sidst.

4. runde af Grenzturneringen blev spillet i aften. Følgende resultater: Niels Falsig – Peter Wang 0-1 (Niels var bagefter meget utilfreds med sit spil.), Vagn Lauritzen – Dzano Beckovic 0-1, Dieter Kröger – Eivind Palm 1-0 (Eivind havde en gevinststilling og et spændende slutspil blev spillet for hurtigt.),  Dirk Hansen – Hans Valdemar Hansen 0-1, Helge Sörensen – Edlef Bucka-Lassen 1-0, Guido Heinemann – Helge Andersen 0-1 (I en skarp åbning satsede Guido og kom ind i et dårligt slutspil). Michel Langner – Lutz Kania blev spillet privat, og Adis – Jakob – Adis kom ikke til aftalte mødetid. Stillingen ses her.  (25 nov.) HA

Skaknyt168 er trykt og kan afhentes i klublokalet. Der er mange partier og diagrammer deri, så mange at vi ikke lige nu kan uploade bladet her til hjemmesiden. Det lykkes forhåbentlig senere. (24. nov) NF.  Bladet er her nu, ganske vist i en lidt mindre skarp udgave. (25. nov) NF

Lukkedag. Da alle med nøgle spiller Grenzturnering på mandag – 25/11 – er klublokalet lukket den dag. Den 2. december er der teori med emnet – Kongegambit. Den 9. december afvikler vi lynmesterskabet – tilmelding ved fremmøde inden 19.15. Den 17. december har vi julefrokost – tilmelding tilæ Jens Carl. Derefter holder vi juleferie til 6. januar, hvor vi starter året med pokalturneringen. (20 nov.) HA

Tønders andethold havde hjemmekamp mod et Gråsten-hold og måtte indkassere et nederlag: Tønder2 – Gråsten2 1½-2½ efter enkeltresulaterne: Steen Jensen – Kaj Elkjær Larsen ½-½, Claus Egelund – Børge Juelsgård 1-0, Peter Ottsen – Edlef Bucka-Lassen 1-0 og Tefera Merdasa – Sten Richter 0-1. Tabellen kan ses her. Næste runde kort efter nytår. (18. nov) NF

Tønders førstehold havde besøg af Varde i dag til kamp i den Sydjyske Mesterrække 1:  Tønder – Varde 2½-5½ efter følgende enkeltresultater: Gabor Erdödi – Kim Homuth  0-1 (dagens længste parti, flot gennemført af Kim), Helge Andersen – Poul Grydholdt J  0-1  (Grydholdt fortalte efter partiet, at det burde være endt remis), Leszek Kwapinski – Chr. Karstensen 1-0, Eivind Palm – Hans J Andresen 0-1, Bjarne Rasmussn – Dieter Kröger ½-½   Niels Falsig – Niels P Nissen ½-½, Jan Schou Jørgensen – Hans V Hansen 1-0 og Niels Aage Kristensen – Helge Sörensen ½-½ (Helge S var meget utilfreds med sit parti og sagde, at remissen var heldig). Vi stillede op med noget af det bedste vi kan og havde håbet på mere. Dr. Elo havde spået ca 4-4, men Varde er gode!  – De øvrige resultater: Gråsten – Haderslev2  4½-3½, Horsens Evans3  6-2  og Springeren2 – Alssund 3-5. Næste runde spilles om 2 uger. (17. nov) NF

Weihnachtsblitz. Traditionen tro inviterer skakfolket i Leck til jule-lyn. Se indbydelsen her.  Det sker fredag den 20. dec kl.19.25. Spillere fra os er velkomne. Det står ikke i indbydelsen, men man har flere gange ønsket et par euro til fortæringen. Det plejer at være særdeles hyggeligt og anstrengende med 16-20 partier i løbet af aftenen. (16. nov) NF

Grenzturneringens 3 runde blev spillet i aftes i Tønder: Edlef Bucka-Lassen, Tdr  – Adis Heremic, Tdr ½-½ (aftenens hurtigste parti), Dzano Beckovic, Lgkl – Guido Heinemann, Fle 0-1 (vistnok en meget heldig gevinst), Eivind Palm, Tdr – Helge Sörensen, Leck 1-0 (Palm havde en kvalitet i slutspillet), Peter Wang, Gråst – Michell Langner, Fle 1-0 (Michell ofrede en officer usundt), Vagn Lauritzen, Lgkl – Tefera Merdasa, Tdr 1-0 (Vagn åd sorts officerer), Niels Falsig, Tdr – Dirk Hansen, Nieb ½-½ (et drama, hvor hvid vist satsede for meget), Lutz Kania, Fle – Helge Andersen, Tdr ½-½ (Lutz havde en bonde ekstra i tårnslutspillet) og Hans V Hansen, Lgkl – Dieter Kröger, Leck  1-0 (spillet privat). Tabellen er her, hvor også partierne vil kunne findes snart.  Næste runde er lagt og spilles om to uger i Niebüll.  (12. nov.) NF

Grænseturneringen. Et parti er afviklet i dag Helge Andersen – Dirk Hansen 0-1. (4 nov.) HA

Byturneringen blev afsluttet i dag med følgende resultater: Christian Karstensen – Kaj Elkjær Larsen 1-0, Scot Wolfgang Jensen – Helge Andersen 0-1, Claus Egelund – Eivind Palm 0-1 Adis Heremic – Jakob Merdasa ½-½. Christian blev Bymester med 5/6 – stort tillykke til Christian. Eivind blev nummer 2 med 4½ point og Helge Andersen nummer 3 med 3½ point. I basisgruppen delte Edlef og Adis førstepladsen med 5 point, mens Nis blev nummer 3 med 4 point. Skønhedspræmien gik til Kaj Elkjær Larsen og Peter Wang for deres flotte kampparti, som endte remis. Præmien for den største overraskelse gik til Edlef Bucka-Lassen for sit overraskende comeback i partiet mod Nis. (4 nov.) HA

Aftenen startede med, at Arturas Andziulis og Ana Andziulyte fik deres præmier for deres flotte indsats i lørdags i SGP3 (4 nov.) HA

Asger Olesen deltog i dag i en hurtigturnering i Kjelleup. I en 10-mands 1. klasse opnåede han 3 points af 7 og sluttede midt i feltet. (3. nov) NF 

SGP3 blev afviklet i Kolding i dag. Fra Tønder deltog i alt 4 spillere. Bedst gik det for Arturas Andziulis og Ana Andziulyte, som i skoleskakklassen spillede 9 runder. Arturas snuppede andenpladsen med flotte 8 points, kun et ½ mindre end vinderen fra Haderslev, mens Ana tog tredjepladsen med 6 points. Eivind Palm og Niels Falsig deltog i den øverste gruppe, og begge hentede en lille ratinggevinst ved at score henholdsvis 3½ og 2½ points. Samlet vinder blev 10-årige (!) Vitus Bonde Medhus med 5½. – Næste afdeling finder sted den 7. dec i Toftlund!  (2. dec) NF    

Deadline for Skaknyt er den 13. november – gerne før, så bladet kan udkomme i slutningen af november. Stof kan sendes direkte til redaktøren eller til undertegnede. Hvis det er partier eller andet, som jeg skal bearbejde, så skal det sendes før. (31. okt.) HA

Sidste hængeparti i Byturneringen er afviklet Peter Wang – Claus Egelund ½-½. Sidste runde spilles på mandag. Stillingen her. (31. okt.) HA

Tønders andethold åbnede sæsonen i aften – og i et sandt lokalopgør med Løgumkloster: Løgumkloster – Tønder2 2½-1½.  Dr Elo spåede 1-3, men sådan gik det ikke: Hans V Hansen – Kaj Elkjær Larsen 1-0, Dzano Beckovic – Richard Knott 1-0, (Dzano spiste Knotts bønder en efter en) Scot W Jensen – Asger Olesen ½-½ og Nis  H Madsen – Vagn Lauritzen 0-1. Adis udeblev (igen!) og i holdsamarbejdets ånd sprang Vagn ind på hans plads, men Nis H Madsen blev vist så befippet over at skulle møde sin egen formand, at han fejlede grusomt og opgav efter 11 træk. (29. okt.NF 

Næste nummer af Skaknyt skal udkomme i november – send indlæg til undertegnede eller redaktøren. (28. okt.) HA

I byturneringen blev der spillet 2 partier. Et udsat parti: Adis Heremic – Nis H. Madsen ½-½ (Hver anden bonde på 4 og 5 række og resten dækkede – fuld blokade.) og et parti blev spillet forud: Jens Peter Jensen – Edlef Bucka-Lassen 0-1 (Partiet var længe helt lige.) Stillingen inden sidste runde her. (28. okt.) HA

I Mesterrækken havde vi besøg af Haderslev 2 og vi vandt 5½-2½ efter følgende resultater: Helge Andersen – Christian Nors Andersen ½-½, Christian Karstensen – Ole Trøst Poulsen ½-½, Eivind Palm – Gert C. Jøhnk ½-½, Kaj Elkjær Larsen – Børge Schrøder ½-½, Niels Falsig – Lars Jørgensen 1-0, Claus Egelund – John T. Sørensen ½-½, Harald Eis – Freddy Brandt 1-0 og Tefera Merdasa – Benjamin Bonde Pedersen 1-0. (27 okt.) HA

Skaklandskampen blev aflyst p.g.a. alt for få tilmeldinger – specielt på de danske hold. (27 okt.) HA

Grenzturneringens 2. runde blev afviklet i Leck i aften: Helge Sørensen, Leck – Vagn Lauritzen, Lgkl, 1-0, Adis Heremic, Tdr, – Dzano Beckovic, Lgkl, 0-1, Guido Heinemann, Fle, – Niels Falsig, Tdr 0-1, Michel Langner, Fle, – Eivind Palm, Tdr, 1-0, og Tefera Merdasa, Tdr, – Lutz Kania, Fle, 0-1. En række partier er udsat. Tabel mm her. Næste runde spilles mandag den 11. nov. i Tønder.   (25. okt.) NF

Skaklandskamp. Der mangler stadig spillere til landskampen mod Tyskland – se nærmere beskrivelse er skrevet den 7. oktober. (22 okt.) HA

Byturneringen blev en stille aften. Øverste gruppe:  Eivind Palm – Peter Wang ½-½, da de øvrige var spillet forud. Et udsat parti: Claus Egelund – Kaj Elkjær Larsen 0-1. Basisgruppen: Jakob Merdasa – Jens Peter Jensen 1-0. Desuden blev 2 partier afgjort uden kamp. Den aktuelle stilling kan ses her. (22 okt.) HA

Opdateringer. Siden med Holdturnering er nu opdateret, så der er links direkte til turneringstabellerne for Tønder-1 og Tønder-2. Også siden med Grenzturneringen er nu klar med link til turneringstabellen.  (20. okt.) NF

Klubaften d. 14. oktober. Der var sikkert mange, som havde andre planer i efterårsferien, i hvert fald var det kun Eivind (som skulle åbne og lukke) og Kaj som dukkede op og efter et par lynpartier blev der lukket og slukket igen. EP

Holdturneringen 2019-20 begynder om et par uger. Det nystiftede holdsamarbejde Tønder-Løgumkloster får sin debut. Styrkeliste og holdtrupper kan ses på holdturneringssiden her.  Der indledes søndag den 27. okt med Tønder-1 mod Haderslev-2 og tirsdag den 29. okt med lokalopgøret Løgumkloster – Tønder-2.   (12. okt) NF 

5. runde af byturneringen gav følgende resultater: Scot-Christian 0-1 Peter-Helge 1-0, Jens Peter – Ana 1-0 og Arturas-Jakob 1-0 (uden kamp). Tabel her. Desuden blev der spillet et udsat parti fra Grænseturneringen: Dirk Hansen-Adis Heremic 1-0 (8. okt.) HA

“Skaklandskamp”Danmark-Tyskland. I anledning af 100 året for genforeningen, arrangerer Sydjysk hovedkreds en venskabskamp mod den nordtyske kreds. Der stilles med 2 hold a 8 spillere. Det ene hold har fri tilmelding, mens det andet skal bestå af spillere med rating under 1700. Betænkningstiden bliver 90 min + 30 sek pr. træk. Det kommer til at foregå lørdag den 9. november 2019 kl. 13.00-18.00 i Aktivitetshuset Padborg, Jernbanegade 14, 6330 Padborg. Interesserede kan melde sig til undertegnede, eller direkte til Karl Posselt Posseltkarl@gmail.com (7. okt.) HA

2. afdeling af SGP (Sønderjysk grand prix) blev spillet i dag (5.10.) i Fredericia, men kun en spiller fra Tønder deltog, undertegnede (Eivind). Jeg fik dog en fin oplevelse, selv om jeg dummede mig og satte min modstander pat i første runde med overvældende materiel overvægt. Herefter gik det bare derudaf. Efter 6. runde havde jeg 5½ point og ingen af de øvrige kunne indhente mig. Efter en hurtig remis i sidste runde blev resultatet 6 ud af 7 mulige. Birger Olesen, Sydøstfyn og Gert Jønk, Haderslev delte 2. pladsen med 4½ point hver.

Mesterklassen fik en delt vinder mellem Allan Hye og Poulsten Grabow, hver med 5½ point. EP

Foreningernes dag blev afviklet i går. Kaj og Helge var tilstede med 4 spil, som flittigt blev benyttet. Der var flere interesserede, nu må vi se om det giver nye medlemmer til os og skoleskakken. (6. okt.) HA

Ny indgang: Fremover benyttes bagindgangen – ud mod parkeringspladsen, som hovedindgang. HA

Kalenderen er opdateret med holdskak, Grenzturneringen, SGP og Løgumkloster byturnering for resten af året. Vores interne turneringer er ikke lavet endnu. Ide til klubturneringen: 3-4 aftener med hurtigskak derefter afgør de 4 højest placerede mesterskabet over 3 aftener med almindelig skak, ligeledes spiller 5-8 om placeringerne fra 5-8 præmie til nummer 5. Jeg hører meget gerne fra jer, inden jeg laver resten af kalenderen. (4. okt.) HA

Byturneringen er nået til 4. runde med følgende resultater: Helge Andersen – Eivind Palm ½-½, Christian Karstensen – Claus Egelund 1-0, Nis Madsen – Jens Peter Jensen ½-½, Jakob Tefera Merdasa – Edlef Bucka-Lassen 0-1 uden kamp, Ana Andziulyte – Arturas Andziulis 1-0. Følgende parti blev spillet forud. Kaj Elkjær Larsen – Scot Wolfgang Jensen 1-0. Et parti fra Grænseturnering blev også spillet: Peter Wang – Helge Sörensen 1-0.  Turneringstabel kan ses her. ( 1. okt.)  HA

En forventet stille aften, blev til en aften med masser af aktivitet. Pokalfinalen for sæson 18/19 blev afviklet. Eivind Palm havde hvid mod Niels Falsig. Niels ofrede et par bønder for aktivt spil og sluttede med at stå til gevinst, men tilbød remis, da det var nok til titlen. Ny pokalmester er Niels Falsig, som kunne tage pokalen med hjem. Tillykke til Niels. I byturneringen blev der spillet udsatte partier og partier forud. Scot Wolfgang Jensen – Peter Wang 1-0 Helge Andersen – Claus Egelund 1-0 Jens Peter Jensen – Adis Heremic 0-1 Nis H. Madsen – Ana Andziulyte 1-0. Turneringstabel kan ses her. (24. sept.) HA

Grænseturneringen er startet med følgende resultater: Dzano Beckovic – Helge Andersen 0-1 Helge var heldig. Eivind Palm – Hans Valdemar Hansen ½-½, Lutz Kania – Guido Heinemann 0-1, Peter Wang – Helge Sörensen udsat, Vagn Lauritzen – Dieter Kröger 0-1 aftenens længste og analyser bagefter viste, at Dieter havde været heldig., Dirk Hansen – Adis Heremic udsat, Edlef Bucka-Lassen – Michel Langner ½-½, Niels Falsig – Jakob Tefera Merdesa 1-0 Jakob kom ikke. (20. sept.) HA

Tønder Byturnerings 3. runde blev spillet i aften. Resultater i Mesterskabsklassen: Eivind Palm – Kaj E Larsen 1-0 (begge stilede tilsyneladende efter en remis, men så skete det meget sjældne, at Kaj bukkede  en officer), Claus Egelund – Scot W Jensen 1-0, og Peter Wang – Christian Karstensen 0-1. Helge Andersen sad over. Basisrækken: Arturas Andziulis – Nis H Madsen 0-1, Edlef Bucka-Lassen – Ana Andziulyte 1-0.  Jens P Jensen – Adis Heremic er udsat og Tefera Merdasa sad over. Mere her.  (16. sept.) NF

SGP-1 blev afviklet i Haderslev i går. Fra Tønder deltog kun Eivind Palm, der dog repræsenterede os på bedste vis ved med 4 points at vinde sin ratinggruppe. Samlet vinder blev Viggo Bové Quist, Kolding, med 5½. Mere her. (15. sept.) NF

Hjemmesiden her var nede i aftes. Vi var uden skyld. (11. sept.) HA

Tønder Byturnering havde 2. runde i aften med følgende resultater i mesterskabsklassen: Kaj E Larsen – Helge Andersen ½-½ og Christian Karstensen – Eivind Palm ½-½ (Et spændende parti!). Scot W Jensen var oversidder og det sidste parti er udsat. Basisrækken: Adis Hermeric – Arturas Andziulit 1-0, Ana Andzuilyte – Tefera Mardasa 0-1 (Ana stod ellers glimrende, men bukkede så dronningen væk), Nis H Madsen- Edlef Bucka-Lassen 0-1 (Vistnok lidt heldigt, Edlef var nede med en officer men fik chancen for en smart kombination). Tabellen er  her.  (9. sept.NF

Kalenderen er nu opdateret, så SGP-afdelingerne er med. Find den fra forsiden eller her. Næste opdatering kommer, når vi kender planerne for holdturneringen.  (9. sept.) NF

Tønder Byturnering 2019 begyndte med første runde i aftes. Der spilles i to grupper á 7 spillere, dvs en oversidder i hver runde.  Resultaterne i MesterskabsklassenHelge Andersen – Christian Karstensen ½-½, Eivind Palm – Scott W Jensen 1-0  og et fremrykket parti pga afbud: Kaj Elkjær Larsen- Peter Wang ½-½ (et rigtigt herreparti og aftenens længste)  og i Basisrækken: Tefera Merdasa – Nis H Madsen 0-1,  Edlef Bucka-Lassen – Adis Heremis 0-1 samt Arturas Andzulit – Jens P Jensen 0-1. Tabel mv kan ses her.  (3. sept.NF

Skiftedag. Her fra 1. sept. er Helge Andersen vor fungerende formand. Skiftet vil også kunne ses her på hjemmesiden. Hidtil har Niels Falsig skrevet stort set alt, men nu kommer der flere bidragsydere på. Vi finder det derfor rigtigst, at skribenterne afslutter med deres initialer. Det sker så fra nu af.  (2. sept.) NF 

Vesteregnens Hurtigmesterskab 2019 blev afsluttet i aftes med de 3 sidste runder. De 12 spillere var inddelt i to præmiegrupper. Den øverste vandtes på deling af Dieter Kröger og Helge Andersen, begge 7½ points, og den nederste vandtes af Scot W Jensen med 5½ points. Alle resultater kan findes her. (27. aug.)

Skaknyt 167 er på gaden og også opsat her på hjemmesiden. Den nye formand er den markant mest skrivende denne gang. Medlemmer kan hente en printversion i klublokalet. (22. aug)

Vesteregnens Hurtigmesterskab fortsatte i aftes i Tønder med runderne 4-6. Nu er Dieter Kröger alene i spidsen med 5½ points (remis mod Helge Andersen) foran Helge Andersen med 4½ (remis mod Dieter, ned mod Hans V Hansen). De nærmeste forfølgere er lige nu Hans V Hansen og Niels Falsig, begge med 4 points. Der fortsættes med de sidste 3 runder på mandag i Tønder. Enkeltresultater og stilling er  her. (20. aug.)

Vesteregnens Hurtigmesterskab markerede åbningen på den nye sæson med de 3 første runder i aften i Øster Højst. Der er er 12 deltagere, og der blev spillet nogle drabelige dyster, som vippede på en knivsæg. Helge Andersen og Dieter Kröger er blandt favoritterne, og de fik en god start og har begge 3 points efterfulgt af 4 spillere med 2 points. Enkeltresulater og stilling kan ses her. Desværre måtte Henning Staugård, Alssund, melde fra efter i aften. Vi håber, at en anden vil tage hans plads på de to næste aftener, der afvikles i Tønder på de næste to mandage. (13. aug.)

Sommerskak-3 fandt sted i Kollund i aften med Helge Andersen som vært. Der var kun 5 deltagere denne gang, men de fik en god aften med masser af spil og hygge. Den traditionelle alle-mod-alle blev vundet af Hans V Hansen og Eivind Palm på deling med 4 points (Hans V ned mod Palm, Palm ned mod Niels) foran Helge Andersen og Niels Falsig, begge 3 points. En afsluttende lynrunde blev vundet klart af Eivind Palm med maximum. (5. aug.)

Sæsonklar. Her ca 3 uger før den nye sæson begynder, skulle hjemmesiden her være opdateret. Man kan allerede nu tilmelde sig Vesteregnsmesterskaberne i hurtigskak her , Tønder Byturnering 2019 her og 10. Grenzturnering her. Skaknyt 167 forventes at udkomme, inden vi starter. Der er deadline 7. aug. (25. juli)

Sommerskak-2 afvikledes i aften med Niels Falsig som vært. De 7 deltagere fik en vistnok hyggelig aften, selvom det foregik udenfor i et lidt skuffende vejr. Der blev analyseret lidt, bl.a. på et spændende Forbrich-parti, spillet for mange år siden mod en mand, der kort efter blev tysk mester.  Alle fik 6 kampe med 10 min på uret. Dieter Kröger blev vinder med 5 points af 6 (ned mod Christian) foran Christian Karstensen med 4½ og Hans V Hansen med 4. – Næste sommerskak ligger den 5. aug. (15. juli)

Sommerskak-1 fandt sted i aften med Chr. Karstensen som vært. Der var 7 deltagere, som fik en hyggelig aften og en gang alle-mod-alle med 10 min på uret. Vinder blev en flyvende Hans V Hansen med maximum-points 6, mens jævnbyrdigheden var stor blandt de øvrige. Chr. Karstensen blev no 2. med 3½ foran 3 spillere med 3 points. – Næste sommerskak er om 2 uger. (1. juli)

Årets sommerskak kommer til at foregå efter følgende plan: 1. juli hos Christian Karstensen, Mågen 21B, Tønder (tilmelding senest søndag på tlf 40179757), 15. juli hos Niels Falsig og 5. aug. hos Helge Andersen. Hver gang kl 19. Flere detaljer kommer i skakkalenderen, der opdateres i morgen. (26. juni) 

Sæsonafslutningen i aften blev en stille affære. Kun 5 mødte frem, men der blev dog spillet lidt hyggeskak, og kufferten til sommerskak blev pakket. I løbet af næste uge sættes der spillesteder og terminer for sommerskakken på vor kalender. (17. juni)

Dieter Kröger, Leck, har i aften meldt sig ind i Tønder Skakklub. Der er hermed tale om en klar forstærkning af Tønders førstehold, og hvis Hans V Hansen, Løgumkloster, også spiller med her efter holdfusionen, så ser det jo lovende ud for den kommende sæson. (3. juni)

GrenzGrandPrix 2018-19 afsluttedes i aften med 9. runde. Der var kun 8 deltagere denne gang, så der spilledes alle-mod-alle. Vinder blev Dieter Kröger, Leck, med 6½ points (remis mod Hans V Hansen) foran Hans V Hansen, Lgkl, med 5½ (remis mod Kröger og ned mod Palm) og Eivind Palm med 4 points. I den samlede opgørelse blev Dieter Kröger også vinder af den øverste ratinggruppe, knebent foran Christoph Osterkorn, Leck. Den midterste ratinggruppe vandtes af Scott W Jensen, Lgkl, og den nederste af Tefera Merdasa. Turneringstabel og meget mere (bl.a. et billede) kan findes her. (3. juni)

Løgumkloster Byturnering sluttede i aftes med 7. runde. Christian Karstensen vandt i sidste runde over Hans V Hansen, Løgumkloster, og sluttede dermed på andenpladsen med 5½. Vinder blev Per Hansen, Haderslev. På 3.-4. pladsen fulgte Hans Chr Bågøe, Vamdrup, og Karl Posselt, Vojens, begge 4½. Meget mere kan ses her (29. maj)

Teori var på programmet i aften. Christian Karstensen gennemgik et af sine partier, spillet fornylig, med gode taktiske muligheder, og Kaj Elkjær Larsen afsluttede en lille lektionsrække for Ana og Arturas. – Egentlig var også vor interne pokalfinale programsat til i aften, men et afbud gjorde, at det må udsættes til engang i starten af den nye sæson. Det blev en rimeligt kort aften.  (27. maj)

Christian Karstensen tabte i aftes i 6. og næstsidste runde i Løgumkloster Byturnering. Dermed dumpede han ned på en delt andenplads. (21. maj)

Asger Olesen spillede med i Varde Weekendturnering for godt en uge siden. Det blev remis i de 3 første runder og tab efter gode stillinger i de to sidste. (21. maj)

GGP’s 8. afdeling blev afviklet i Niebüll i aften med 9 deltagere, der så spillede alle mod alle. Aftenens vinder Christoph Osterkorn, Leck, med 7 points (ned mod Palm) foran Eivind Palm med 6 points (ned mod Volkmar Wessel og remis mod Dirk Hansen og Niels Falsig). Den lille 3. præmie måtte deles mellem Hans V Hansen,Lgkl, og Volkmar Wessel, Niebüll. Fra Tønder sluttede Niels Falsig og Tefera Merdasa længere nede i rækken. Den samlede oversigt kan findes her. Sidste afdeling spilles 3. juni i Tønder.  (20. maj)

Holdsamarbejde.  Løgumkloster Skakklub havde generalforsamling i aften, og et hovedpunkt var det fra Tønder foreslåede holdsamarbejde. Det bliver sådan nu, at alle Løgumkloster-spillerne opføres på Tønders styrkeliste, og sådan, at der som hidtil spilles holdkampe i både Øster Højst og Tønder, men nu kan to klubber benytte hinandens spillere. Administrativt og økonomisk bestyres de to klubber fortsat selvstændigt.  (14. maj)

Grenzturneringen sluttede af i aftes i Tønder med 9. og sidste runde. For Tønder-spillerne gik det således:  Michell Langner, Fle, – Eivind Palm ½-½, Karl M Kristensen, Lgkl, – Niels Falsig 0-1, Edlef Bucka-Lassen – Nis H Madsen, Lgkl, 1-0 og Guido Heinemann, Fle, – Adis Heremic 1-0. Spillerne var efter rating placeret i 3 præmiegrupper. Den øverste blev vundet suverænt af unge Niclas Callsen, Leck, foran Sven Knuetter, Niebüll. Den næstøverste gruppe vand Michell Langner, Flensborg, foran Eivind Palm, og den nederste gruppe vandtes af Lutz Kania, Flensborg, foran Olaf Petersen, Niebüll.  Alt kan ses her(14. maj)

Sydslesvigs holdturnering sluttede af i går. Lecks to hold blev jo tvangsnedrykket sidste år – men de vender tilbage næste år.  MTV Leck-1 vandt Bezirksliga Nord med 48 brætpoints ud af 56 mulige og kun et tabt parti undervejs, Leck-2 vandt Bezirksklassen Nord med 21 brætpoints ud af 25 mulige og ingen tabspartier. Rot-Weiss Niebüll reddede sig med det yderste af neglene i Bezirksklasse Nord og en brætscore på 20½ points ud af 56. (13. maj)

Skaknyt166 er på vej ud til medlemmer og andre modtagere. Bladet lægges op her på hjemmesiden i morgen. (13. maj)

Løgumkloster Byturnering: Parløbet i toppen fortsætter. Både Per Hansen, Haderslev, og Chr. Karstensen vandt igen i 5. runde. Der var mange spillere i hælene på dem med kun ½ points afstand efter 4. runde, men det ændredes markant i 5. runde. Nu er der kun en spiller tæt på, nemlig Eivind Ambøg, Haderslev/Vojens. Mere kan ses her(8. maj)

Pokalturneringens semifinaler blev spillet i aften:  Eivind Palm – Kaj E Larsen ½-½ (Palm går i finalen pga lavere rating end Kaj) og Tefera Merdasa – Niels Falsig 0-1. Finalen er berammet til 27. maj, men skal måske flyttes, formentlig til en aften i den nye sæson. Hold øje med skakkalenderen. (6. maj)

GrenzGrandPrix: 7. og tredjesidste afdeling fandt sted i Leck i aften med kun 7 deltagere, der spillede alle mod alle. . Christoph Osterkorn og Dieter Kröger, begge Leck, delte førstepladsen med 5 points (Osterkorn ned mod Palm, Kröger ned mod Osterkorn) foran Eivind Palm med 4 points. Stillingen kan findes her. – Næste afdeling er i Niebüll den 20. maj. (3. maj)

Løgumkloster Byturnerings 4. runde blev spillet i aftes.  Christian Karstensen spillede remis i topopgøret mod Per Hansen, Haderslev. De har nu begge 3½ points men efterfølges af en større flok med 3 points. Meget mere kan ses her(1. maj)

Pokalturneringen havde første runde i aften. Der var kun 7 tilmeldte, og ved lodtrækningen fik Tefera Merdasa en bye og er videre til næste runde. For de øvrige gik det sådan: Jens Carl Pedersen – Kaj Elkjær Larsen 0-1, Eivind Palm – Helge Andersen ½-½ (og Palm går videre pga lavere rating), samt Claus Egelund – Niels Falsig 0-1. Der spilles semifinaler på mandag med lodtrækning kl. 19.15. (29. april)

GrenzGrandPrix: 6. afdeling afvikledes i aften i Løgumklosterhallerne og var en del af det årlige 14-timers foreningsevent. Der var 10 deltagere, som så spillede en 9 runders alle-mod alle. Vinder blev Christoph Osterkorn, Leck, med 7½ (ned mod Palm og remis mod Kröger) foran Eivind Palm med 7 (ned mod Hans V Hansen og Scott Jensen) og Dieter Kröger, Leck, med 6½ (ned mod Palm og Tefera Merdasa og remis mod Osterkorn). På de følgende pladser kom Scott Jensen, Lgkl, med 6 og Jann Nettlebeck og Niels Falsig, begge med 4 points. Næste afdeling spilles i Leck på fredag. (27. april) 

Løgumkloster Byturnering:  3. runde blev afviklet i aftes. Vor Christian Karstensen vandt igen og ligger nu sammen med Per Hansen, Haderslev, i spidsen, begge 3 points. (24. april)

Påskelyn har gennem en generation kørt som en fast tradition med Løgumkloster Skakklub som arrangør. 2019-udgaven spilledes i aften med 12 deltagere, heraf 4 fra Tønder og 6 fra Løgumkloster. Først spilledes alle-mod-alle, og efter de 11 runder gik de 6 øverste videre til finalegruppe 1. Her kom 3 Tønder-folk med, og Eivind Palm vandt arrangementet med 4 points foran Per Hansen, Haderslev, med 3. Helge Andersen scorede her 2½ og Niels Falsig blot 1 point. Finalegruppe 2 vandtes sikkert af Adis Heremic med maximum 5 points foran Vagn Lauritzen, Løgumkloster, med 3½. Det er andet år i træk, at Palm vinder denne turnering. (16. april) 

Klubturneringen 2019 sluttede i aften med sidste runde: Helge Andersen – Edlef Bucka-Lassen 1-0, Claus Egelund – Jens Carl Pedersen 1-0 og Richard Knott – Tefera Merdasa 1-0, samt uden kamp pga sygdom: Eivind Palm – Ana Andziulyte 1-0 og Kaj Elkjær Larsen – Arturas Andzuilis 1-0. Dermed tillykke til Helge, der blev klubmester for 3 gang i træk, – og Edlef Bucka-Lassen og Tefera Merdasa delte førstepladsen i gruppe II. Mere her. (15. april)

Grenzturneringens 8. og næstesidste runde blev spillet i Ø Højst i aften. Tre Tønder-spillere var i kamp: Peter Wang, Gråsten, – Edlef Bucka-Lassen ½-½, Eivind Palm – Nicklas Callsen, Leck, 1-0  (et flot resultat. Palm er i form nu!  Unge Niclas havde maximum inden denne runde, og han er allerede sikker på suverænt at vinde turneringen), Niels Falsig – Guido Heinemann ½-½ (aftenens næstlængste parti). Andre resultater og stillingen kan ses her. Sidste runde spilles i Tønder den 13, maj. (9. april)

Klubturneringens næstsidste runde blev spillet i aften: Claus Egelund – Arturas Andzuilis 1-0, Jens Carl Pedersen – Eivind Palm 0-1, Kaj Elkjær Larsen – Richard Knott 1-0, Ana Andziulyte – Edlef Bucka-Lassen ½-½ og Tefera Merdasa – Helge Andersen 0-1. Før sidste runde ligger Helge i spidsen med 5 points, skarpt forfulgt af Kaj Elkjær Larsen og Eivind Palm med 4½. Næste runde er lagt, og den spilles på mandag, selv om det er i påskeferieugen. Tabellen kan findes her(8. april)

Pokalskak: Pokalturneringen i Sydjysk Skak fandt sted i dag på Sønderskov Slot. Kun bredderækken var repræsenteret i denne omgang, og der var 10 hold tilmeldt, heraf 2 fra Tønder: Tønder-1Helge Andersen, Chr. Karstensen, Adis Heremic og Asger OlesenTønder-2: Eivind Palm, Niels Falsig, Harald Eis, Kim Trane og Tefera Merdasa med en oversidder pr runde. Det blev vist en rigtig hyggelig dag for alle, og med både gevinst og tab for alle. Tønder-1 sluttede med 14 points af 24 mulige på tredjepladsen efter Fredericia og Jerne. Tønder-2 nøjedes med 7 points.  Mere her. (7. april) 

Løgumkloster Byturnering er godt i gang. Der er 22 deltagere, og der er nu spillet 2 runder. De 3 højstratede ligger i spidsen, alle med 2 points. En af dem er vor Christian Karstensen(2. april)

Klubturneringen: To udsatte kampe blev spillet i aftes: Arturas Andzulis –Edlef Bucka-Lassen  0-1 og Claus Egelund – Tefera Merdasa ½-½. (2.april)

GrenzGrandPrix:  5. afdeling i aftes i Niebüll havde samlet hele 14 deltagere, vistnok det højeste antal nogensinde på en enkelt aften, og så var der endda kun én fra Tønder, Niels Falsig, som havde en dårlig aften og kun scorede 2½ points i de 7 runder. Der var 6 deltagere fra Løgumkloster, 4 fra Niebüll og 3 fra Leck. Aftenens vinder blev Hans V Hansen, Løgumkloster (tidl. Leck), med 5½ points (ned mod Olaf Pedersen, Niebüll og remis mod Kröger, Leck) foran Reimund Groes, Niebüll, (deltog ikke i 1. runde)  og Christoph Osterkorn, Leck, begge 5 points, og Dirk Hansen, Niebüll, 4½. – Det var en stor aften for denne aktivitet, der nu har haft 24 deltagere med i mindst en afdeling. Tabellen kan ses her(2. april)

Bestyrelsen har konstitueret sig således: Helge Andersen formand, Eivind Palm næstformand og Chr. Karstensen står for indkøb. Helge fortæller: På mødet blev der snakket om samarbejdet med Løgumkloster. Vi snakkede om at have en klub, men 2 spillesteder og 2 spilleaftener. Vi ønsker, at den vigtigste turnering i efteråret bliver Tønder Byturnering og den vigtigste i foråret bliver Løgumkloster Byturnering. Det betyder, at vi skal se på vores klubturnering: – skal den fortsætte, som nu? – laves til hurtigturnering? – en kombination af hurtig/normalturnering? – holde pause og arrangere kørsel til Løgumkloster? – GrandPrix, hvor man møder når man kan og spiller hurtigskak og samler GP-point?  Jeg hører meget gerne fra alle med gode ideer eller kritik af vores ideer.  (26. marts)

Teori stod der på programmet i aften, og Kaj Elkjær Larsen påtog sig opgaven. Herefter var den nye bestyrelse samlet (se ovenfor) Til slut spilledes en lille lynturnering, der blev vundet af Helge Andersen(25. marts) 

SydjyskSkak havde generalforsamling i dag i Vejen, og de fleste klubber i kredsen var repræsenteret, også Tønder ved Helge Andersen og Niels Falsig. Det store punkt var “holdturneringen”, hvor der dog ikke skete de store ændringer. Kun følgende: Der vil fremover være fri tilmelding til Mester2, systemet med for- og finalerunde opdeling i A og B rækkerne blev afskaffet, og der blev givet grønt lys for flere stævneafviklinger i sekundarækkerne. Bestyrelsen genvalgtes med Karl Posselt, Vojens, som formand, Claus Marcussen som kasserer, og Vagn Lauritzen som holdturneringsleder. Mere vil snarest kunne læses på hjemmesiden for SydjyskSkak.  (23. marts) Rettelse: Der bliver ikke fri tilmelding til Mester2. (29. marts) 

GrenzGrandPrix: 4. afdeling blev afviklet i Leck i aften med 9 deltagere, der spillede alle-mod-alle. Aftenens vinder blev Leck-formanden Chrispoph Osterkorn med 8½ points (remis mod Niels Falsig) foran Dieter Kröger, Leck, og Eivind Palm, begge 7 points (Kröger ned mod Osterkorn og Palm, Palm ned mod Osterkorn og remisser mod Dzano Beckovic, Lgkl, og Gömer, Leck) og Henning Gömer, Leck med 6½. Næste afdeling spilles 1. april i Niebüll. Tabellen er her(22. marts)

Klubturneringens 5. runde var ramt af afbud, så kun 3 partier afvikledes: Ana Andziulyte – Jens Carl Pedersen 0-1, Kaj Elkjær Larsen – Helge Andersen ½-½ og Eivind Palm – Richard Knott ½-½, altså en overvejende fredelig aften. Tabellen er her, og næste runde er lagt. – I sidelokalet blev spillet lidt hyggeskak og lidt lyn. På mandag er der teori og plads til udsatte kampe. (18. marts)

Skoleskak: Der var 17 tilmeldte til Vesteregnens skoleskamesterskaber i dag. Der spilledes i 2 grupper: Øvede for sig alle-mod-alle og Let øvede og Begyndere blandet i en monrad-gruppe. Gruppen af øvede spillere vandtes af Arturas Andzulis, Ludwig Andresen Schule, med 6 points for Ana Andzuilyte, LAS, og Oke T Petersen, Leck, begge 5 points. Gunvor Egelund, Digeskolen, og Mohamad Atsh, Tønder Grundskole, sluttede begge hos de Let øvede med 6 points, og der skulle omkamp til for at finde vinderen af pokalen, og her vandt Gunvor. Nummer 3 i denne gruppe blev Morten Madsen, Skærbæk Distriktsskole, med 4½.  Bedst blandt begynderne blev Tobias Duborg Rossen, Marieskolen, med 3 points. – Mette Duborg tog en række billeder, hvoraf nogle snart vil blive sat op her på hjemmesiden i et galleri. (16. marts)  Mette Duborgs billeder er her(17. marts)

GrenzGrandPrix havde 3. afdeling på programmet i aften.  Det foregik I Ø Højst med Løgumkloster Skakklub som vært. Der var 12 deltagere, og efter de 7 monrad-runder stod Per Hansen, Haderslev, som suveræn vinder af aftenens afdeling med maximum 7 points. De nærmeste konkurrenter var Christian Karstensen med 5½ , Eivind Palm med 4½, Scot W Jensen og Niels Falsig, begge 4 points. Tabellen kan ses her. (12. marts)

Udsatte kampe: Fra klubturneringenClaus Egelund – Richard Knott 0-1 (solidt spil af Knott) og fra GrenzturneringenEivind Palm – Peter Wang 1-0 (et parti der bølgede frem og tilbage med skiftende fordel). (11. marts)

Tønder2 – Gråsten3 4-0. Andetholdet afsluttede holdsæsonen med maner. Gæsterne fra Gråsten stillede med kun to mand, og kampen forløb så sådan her: Hans P Brunsgård – Edlef Bucka-Lassen 0-1 og Tefera Merdasa – Michael Petersen 1-0. – Der blev spillet et par udsatte kampe i øvrigt, og der var hyggeskak i sidelokalet. (11. marts)

Evans3 – Tønder 4-4 i dagens sidste runde i Sydjysk Mesterrække-1, som blev spillet som et samlet stævne i Haderslev. Enkeltresultaterne: Zijad Campara – Kim Homuth 0-1 (Kim fik en superstart med dobbelt bondegevinst og aktiv stilling), Jørn Lindtved – Helge Andersen ½-½ (kompliceret og på en knivsæg, hvor det lykkedes Helge at finde en evig skak), Christian Karstensen – Ole G Pedersen 1-0 (et ret dramatisk spil, hvor Christian fik sat den tidl. Tønder-spiller mat), Helge Nielsen – Eivind Palm ½-½ (det lignede remis hele vejen), Niels Falsig – Max E Hansen 0-1  (Niels blev kampens synder ved at afslå remis og tabe), Erik Pontoppidan – Asger Olesen ½-½ (rimeligt hurtigt i en lige stilling), Adis Heremic – Eldis Mahmutovic ½-½ (lige spil hele vejen) og Torben Simonsen – Harald Eis 1-0 (vist en buk fra Eis i en stilling hvor Eis havde en kvalitet for 2 bønder og tilsyneladende kontrol).  Det kunne være blevet til mere, men 4-4 var et okay resultat. De øvrige resultater: Haderslev2- Jerne 4½-2½ (begge hold stillede med 7 mand), Varde – Alssund 7½-½ og Fredericia2 – Springeren2 5½-2½. Det betyder af Fredericia-holdet rykker op i 2. division og Jerne ned i mesterrække-2. Tønder blev tredjesidst.  (10. marts) 

Grenzturneringens 7. runde blev spillet i Tønder i aften. For spillerne fra den danske Vesteregn gik det således: Nis H Madsen, Lgkl, – Eivind Palm 0-1, Scot W Jensen, Lgkl, – Niels Falsig 0-1, Edlef Bucka-Lassen – Henning Staugård, Alssund, 1-0, Karl M. Kristensen, Lgkl, – Ejvind Ambøg. Haderslev, ½-½, Vagn Lauritzen, Lgkl, – Peter Wang, Gråsten, 1-0 og Adis Heremic – Jens P. Jensen, Lgkl, 0-1 (uden kamp, for sent afbud). Der mangler to runder nu, næste gang er 9. april i Ø Højst. Den samlede turneringsplan er her  – I klubturneringen vandt Helge Andersen et udsat parti mod Richard Knott. 5 spillere hyggede sig i slyngelstuen med lyn.  (4. marts)

SGP-serien 2018-19 sluttede i dag med sidste afdeling i Haderslev. Allan Hye fra Haderslev blev rundens vinder med 6 points af 7 (tabte til Palm), og den samlede vinder efter 7 afdelinger blev Kim Skåning, Evans Vejle.  Der var 3 med fra Tønder i dag. Ana Andziulyte scorede 4 points af 5 i skoleskakklassen og hentede en flot andenplads. Eivind Palm og Asger Olesen scorede henholdsvis 3½ og 2½ points i 1. klasse. –  Det blev dermed en sæson uden de store resultater til Tønder. Kun Eivind Palm nåede at vise flaget ved at vinde 1. klasse i runden i Ribe. (2. marts)

Tønder Grundskole vandt årets kommunemesterskab, der blev afviklet i Tønder-hallerne i dag. 362 elever fra en række skoler i kommunen dystede i et arrangement, der var professionelt arrangeret af Dansk Skole Skak. Mere herom på vor skoleskak-side. (28. febr) 

Generalforsamlingen 2019 fandt sted i aftes. I alt var der 10 deltagere til et rolig og uproblematisk møde, hvor dirigenten Kaj Elkjær Larsen ingen  problemer havde med at styre os igennem punkterne. Årsberetningen ved Niels Falsig kom kort vejen rundt om både det sportslige, samarbejdsaktiviteterne, skoleskakken og fremtiden. Den han ses her.  Økonomien blev gennemgået af Jens Carl Pedersen og viste et lille overskud på året. Kontingenter, turneringsindskud og tilskud til kørsel kunne derfor bevares uændret. Punktet Indkomne forslag indeholdt kun et enkelt emne, nemlig samarbejdet med Løgumkloster Skakklub om fælles holddannelse mv, og her fik bestyrelsen grønt lys til forhandlingerne. Valg af bestyrelse gav en ændring. Formanden Niels Falsig trak sig, og i stedet indvalgtes Helge Andersen, mens Christian Karstensen og Eivind Palm genvalgtes. Det bliver dog i praksis sådan, at Helge og Niels samarbejder frem til 1. sept, hvor Helge så også i praksis overtager styringen. Som suppleant nyvalgtes Claus Egelund, og som revisor genvalgtes Nis P. Jollmann. Lederen af Tønder Skakskole, Torben Frederiksen,  gav et referat af skolens aktuelle tilstand og problematikkerne i den sammenhæng, og han udkastede et par tanker. Under punktet Turneringer blev det fastslået, at runderne lå for tæt sidste år i Byturneringen, og man diskuterede kort dens form. Den nye bestyrelse skal nu overveje turneringernes form og placering. Selve generalforamlingen varede godt og vel 1½ time. –  Herefter afviklede 6 af de fremmødte en alle-mod-alle lynturnering, der vandtes af Christian Karstensen og Niels Falsig, begge med 4 points. (26. febr.)

Tønder – Haderslev2 4½-3½ , en dejlig sejr efter en meget lige kamp på stort set alle brætter. Enkeltresultaterne: Jacob Buris – Chr. Karstensen 0-1 (stærkt spil af Chr!), Eivind Palm – Gert Jøhnk ½-½ (et langt parti, hvor Palm pressede  på i slutspillet), Børge Schrøder – Niels Falsig ½-½ (på tilbud fra Schrøder efter 19 træk), Asger Olesen – Ejvind Ambøge ½-½ (lidt heldigt), John T Sørensen – Adis Heremic 0-1 (Adis satte mat, inden åbningsspillet var overstået), Kaj Elkjær Larsen – Lars Jørgensen 1-0 (solidt tålmodigt slutspil), Chr. Frost Jørgensen – Kim J Trane 1-0 (Kim kæmpede bravt efter at have mistet dronningen for tårn + løber), Tefera Merdasa – Freddy Brandt 0-1 (Jacob Tefera  var dagens synder og smed et helt point). –  De øvrige resultater i rækken: Jerne – Alssund 3½-4½ (Jerne stillede med 6 mand mod et svækket Alssund). Evans3 – Fredericia2 4-4 og Varde – Springeren2 5-3. (24. febr.)

GrenzGrandPrix.  2. af de i alt 9 afdelinger i sæsonens GGP havde fin tilslutning i Ø Højst. I alt 12 deltagere, hvoraf 3 fra Tønder. Førstepladsen gik ret sikkert på 6 points af de 7 til deling mellem Dieter Kröger, Leck (remis mod P Wang og Niels Falsig) og Eivind Palm (ned mod Dieter) og 3. pladsen deltes af Peter Wang, Gråsten, og Niels Falsig, begge 4½ points, mens Nis H Madsen, Lgkl, og Hans V Hansen, Leck, delte 5 pladsen. Tefera Merdasa måtte nøjes med 1 point. – Skemaet kan ses her. Næste afdeling spilles også i Øster Højst. Det sker den 12. marts. (19. febr.) 

Klubtuneringens 4. runde afvikledes i aften. Karl M Kristensen har desværre måttet trække sig pga sygdom, så der nu kun er 10 deltagere. Resultater: Edlef Bucka-Lassen – Karl M Kristensen 1-0 (uden kamp), Ana Andziulyte – Edlef Bucka-Lassen 0-1 (kampen var udsat fra 1. runde), Arturas Andzulis – Tefera Merdasa 0-1, Kaj Elkjær Larsen – Jens Carl Pedersen 1-0, Claus Egelund – Eivind Palm 0-1 (aftenens længste, hvilket er sjældent, når Palm er deltager), og Helge Andersen – Richard Knott udsat (Helge på ferie). Næste runde er lagt og kan ses her. Den spilles om 2 uger.   (18. febr)

Lidt teori blev det til på en stille klubaften i vinterferien. Kaj Elkjær Larsen gennemgik instruktivt 6 slutspilssituationer. Nu er det så op til os tilskuere ar huske fiffene. (11. febr)

Grenzturneringens 6. runde blev afviklet i Leck i aften, men et hav af afbud, de fleste pga sygdom, gjorde, at kun 4 partier blev afviklet, og heraf de to med deltagere fra vor Vesteregn: Eivind Palm – Eivind Østerby Ambøg, Haderslev, ½-½ og Vagn Lauritzen, Lgkl, – Guido Heinemann, Flensb, 0-1. Unge Nicklas Callsen, Leck, der er en af de klareste favoritter til at vinde turneringen, vandt igen. – Turneringen kan følges her.  (8. febr)

Klubturneringens 3. runde blev spillet i aften med fuldt program: Tefera Merdasa – Ana Andzuilyte 1-0, Arturas Andzulit – Richard Knott 0-1, Claus Egelund – Kaj Elkjær Karsen ½-½, Edlef Bucka-Lassen – Jens Carl Pedersen 0-1, Eivind Palm – Helge Andersen ½-½ og Karl M Kristensen fik gratis point som oversidder. Næste runde er her og spilles om 2 uger. – Vi havde aftenen igennem hyggeligt besøg af Egon Laugesen, der har været en af klubbens helt store spillere med bl.a. 12 bymesterskaber på sit cv.  (4. febr.)

Tønder2 vandt i Kolding. I den nye slutrunde i A-B-rækker hentede Tønder en lille sejr: Springeren5 – Tønder2 1½-2½Richard Knott tabte på førstebrættet, Claus Egelund spillede remis mens Edlef Bucka-Lassen og Tefera Merdasa vandt. Tabel m.m. er her. (29. jan)

Klubturneringens 2. runde blev afviklet i aften. Dog blev der kun spillet to rigtige partier, fordi to partier blev afgjort uden kamp (for sene afbud) og et parti er udsat pga sygdom. De spillede partier: Kaj Elkjær Larsen – Eivind Palm ½-½ (man nåede hurtigt frem til et bondeslutspil med uligefarvede løbere), Claus Egelund – Edlef Bucka-Lassen 1-0 (Claus fik efterhånden etableret et så stort tryk, at den sorte stilling brød sammen). Næste runde er lagt og kan findes her. Den spilles på mandag. – I sidelokalet blev der analyseret og spillet lyn,  (28. jan)

Springeren, Kolding – Tønder 5½-2½. Det blev til en ny omgang klø i dag. Springeren var endnu mere svækket end os, og iflg ratingtallene burde vi hente ca 4½. Enkeltresultaterne: S.P. Antoniussen – Kim Homuth 0-1 (Kim pressede tilpas stærkt på den sorte kongestilling), P.E. Jørgensen –Helge Andersen 1-0 (Et vildt spil, hvor Helge snuppede en kvalitet, men mistede rokaden og blev overspillet), Bent Samuelsen – Chr. Karstensen ½-½ (de blev enige ret hurtigt), Jan Rosenberg – Eivind Palm ½-½ (Palm stod skidt det meste af partiet, men sled sig lidt heldigt til remissen), Karsten Pedersen – Niels Falsig 1-0 (Niels var dagens synder, havde en superstilling og en klar plan, men bukkede helt unødvendigt), Dan Sörensen – Asger Olesen (Asger kunne ikke lide stillingen og tilbød tidligt remis, selv om modstanderen mente, at Asger havde lille fordel), Preben Justesen – Harald Eis 1-0 (Eis blev stille og roligt udspillet), Tommy Hansen – Karl M. Kristensen 1-0 (Det var lige meget længe, men så smuttede der et tårn). Vi var ikke stolte over dét resultat. – De øvrige resultater i rækken: Alssund – Evans3 5½-2½, Fredericia2 – Haderslev2 5½-2½, Jerne – Varde 3½-4½. (27. jan)

Sammenfald. På mandag er der GGP i Niebüll og samtidig Klubturnering hjemme i Tønder.  Palm har prioriteret GGP i forventning om, at der er god tid til at indhente den udsatte kamp. Hvis andre skulle få samme ønske, så kontakt NF, så vi kan få sendt afbud til modstanderne. Anden runde i klubturneringen kan findes her.  (24. jan)

Klubturneringen 2019 blev startet i aften. Der kom en 11. deltager, så der spilles Monrad. Kun 3 partier blev spillet pga 2 afbud: Helge Andersen – Jens Carl Pedersen 1-0, Karl M Kristensen – Kaj Elkær Larsen 0-1 og Eivind Palm – Tefera Merdasa 1-0, dvs lutter favoritsejre, og aftenen blev forholdsvis kort. Turneringsplanen er her, og næste runde lægges om nogle dage. (21. jan)

SGP6 blev spillet i Vejle i går. Fra Tønder deltog Asger Olesen og scorede 3½ points i 1. klasse. Han fortæller selv, at han spillede ballonskak med løs hånd, men havde en god dag. (20. jan).

Klubturneringen 2019 begynder på mandag. Der er i alt 10 tilmeldte. Der spilles Monrad, men det bliver jo næsten alle mod alle, med mindre vi forlænger den til 9 runder. Lodtrækning og 1. runde ses her. (19. jan)

Store klø til andetholdet.  Tønders andethold havde i aften hjemmekamp mod Vamdrup, og man fulgte godt op på førsteholdets lussing i går. Stillingerne var meget lige meget længe, men så viste styrkeforskellen sig: Tønder2 – Vamdrup 0-4 efter enkeltresultaterne: Holger Larsen – Kaj Elkjær Larsen 1-0  (Kaj afslog remis undervejs),Harald Eis – Erling Lynggård 0-1, H C Bågøe – Edlef Bucka-Lassen 1-0  (aftenens suverænt længste og længe meget lige) og Tefera Merdasa – Chr. Kjær 0-1(også et langt parti, hvor Kjærs angreb til sidst slog igennem). Tabel mm her.  – I slyngelstuen blev der snakket og hygget en del, men et højdepunkt var Helge Andersens gennemgang af et af sine nyeste partier fra holdturneringen. (14.jan).

Stort nederlag mod Fredericia. Tønders førstehold var slemt svækket til dagens kamp mod rækkens tophold, men en hurtig og flot gevinst til halvsyge Eivind Palm gav os forhåbninger om at nå de 2-3 points, vi håbede på. Sådan skulle det dog ikke gå. Langsomt men sikkert blev mange ellers fornuftige stillinger forvandlet til tab. Resultat: Tønder – Fredericia2 1-7. På gæsternes hold var den tidligere Tønder-spiller Hans U Christensen, som vandt over Richard Knott. Holdsamarbejdet med Løgumkloster udnyttedes i dag, idet Karl Martin Kristensen spillede med på vort 7. bræt i et parti der længe var helt lige. Alle øvrige navne mv kan findes her.  Dagens andre resultater i rækken: Jerne – Evans3 1-7, Alssund – Springeren2 5½-2½ og Haderslev2 – Varde 3-5. (13. jan)

GrenzGrandPrix serien 2018-19 indledtes i aften med Leck som vært og med 10 deltagere fordelt med 3 på Flensborg, 3 på Leck, 2 på Løgumkloster og 2 fra Tønder. Aftenens vinder blev Dieter Kröger, Leck, med 8½ af 9 points (remis mod Heinemann) foran Guido Heinemann, Flensborg,  med 7 og Hans V Hansen, Leck, med 6½ points. De danske spillere fulgte længere nede i rækken: Niels Falsig sluttede som nummer 5 med 5 points, Jens P Jensen opnåede 3 points, Vagn Lauritzen 1 og Tefera Merdasa 0 points. Tabellen kan findes via GGP-siden. Næste afdeling spilles mandag den 28. januar i Niebüll.  (11. jan)

Flot sejr i Sønderborg. Den udsatte kamp mod Alssund blev spillet i aften. Der er langt til Sønderborg på en hverdagsaften, men resultatet gjorde, at hjemturen gik fint: Alssund – Tønder 2½-5½ efter følgende enkeltresultater: Helge Andersen – Rauf Murtuzov 1-0 (et vildt parti, som Helge vandt fortjent mod en meget stærk spiller, aftenens længste), Kim Czepluch –Christian Karstensen 0-1 (Kim ville ikke spille remis og havde flere gange muligheden for det, men han undveg trækgentagelserne og gik planken ud. Lidt heldigt for os), Eivind Palm – Bo Jensen ½-½ (aftenens hurtigste, naturligvis), Erik Holm Petersen – Niels Falsig ½-½ (et fair resultat), Asger H Olesen – Christian Jørgensen 1-0 (sikkert og aggressivt spil af Asger, et godt parti), Karsten Fyhn – Richard Knott ½-½ (et næsten forudsigeligt resultat, når man kender de tos spillestil, men der var nu alligevel giftigheder i spillet),  Claus Egelund – Niels Skovvart 0-1  (Den altid giftigt spillende Skovvart fyrede en gambit af i Benoni, men det så meget længe fornuftigt ud for Claus, der dog til sidst måtte bøje sig efter hård kamp), Sten Olof Jansson – Harald Eis 0-1 (stille og roligt fik Eis partiet over i et slutspil med bondeovervægt). Et Flot resultat, der flytter holdet nogle pladser op i tabellen, som er her. – Allerede på søndag er der kamp igen, denne gang på hjemmebane mod rækkens tophold fra Fredericia.  (8. jan)

Grenzturneringens 5 runde blev spilles i Niebüll i aften, og det blev en skidt aften for Tønders deltagere: Sven Knuetter, Niebüll, – Eivind Palm 1-0 og Niels Falsig – Vagn Lauritzen, Lgkl, 0-1. (Begge tønderspillere lavede en helt unødvendig, men grov afgørende fejl). Partiet Adis Heremic – Edlef Bucka-Lassen blev udsat. Resultater, stillinger og partier kan findes  her.  (7. jan., 2019)