Gamle nyheder 2023
De 2 partier i Byturneringens omkamp mellem Simon og Helge bliver spillet den 15. januar i Tønder og den 16. januar i Øster Højst. Grenzturneringen har budt på mange afbud, så der er sat en ekstra runde ind. Det bliver den 4. marts i Tønder. (19. december) HA
13 personer deltog i vores traditionsrige Julefrokost. Jens Carl havde traditionen tro stået for planlægning og mad. Kaj havde traditionen tro 4 spændende opgaver med, som blev løst i fællesskab. Det er også en mangeårig tradition med makkerskak. I år deltog 8 spillere. Kaj og Hans Valdemar var storfavoritter, men de tabte topopgøret i sidste runde til Dzano og Steffen. Dzano og Steffen vandt dermed turneringen med 3 af 3 mulige. Tillykke til de 2. (19. december) HA
Holdturneringen. I B-rækken var der lokalopgør i aften, Tønders 2. hold besøgte Løgumkloster. Det endte med en sejr på 2,5-1,5 til Tønderholdet. Scot Wolfgang Jensen på andetbrættet kom hurtigt en officer bagud mod Karsten Hagel Jensen og måtte stryge flaget. På fjerdebrættet tog Baltser Andersen revanche (rettet 15.12 VL) ved at besejre Broder Petersen. På tredjebrættet blev det til en remis mellem Edlef Bucka-Lassen og Vagn Lauritzen. Topbrættet mellem Simon Fly Petersen og Kim Juul Trane endte i et spændende slutspil, hvor Simon havde en bonde mere, som han da også endte med at føre til gevinst. Se tabellen her. (12. dec.) VL
Lynmesterskabet 2023 blev afholdt i aften. Vi var kun mødt 6 spillere op (corona, sygdom mv). Så der blev spillet to runder 3 min lyn med 2 sekunder tillæg. Efter første runde havde Hans Valdemar Hansen lagt sig suverænt i spidsen, tæt forfulgt af Steffen Petersen og Karsten Hagel Jensen. I anden runde satte Hans Valdemar tingene på plads og vandt suverænt med 9,5 ud af 10 mulige (pointtab til Simon). Steffen blev flot nummer to med 6,5 og Karsten treer med 5,5. Næste mandag er der juleafslutning, så husk nissehatten og julehumøret (11.dec) SFP
Listen over vore sponsorer er i dag opdateret. Hvis I kender nogen, der kunne tænkes med på listen, så er der plads til flere. (11. dec) NF
Holdturneringen. Tønders første hold fik ørerne i maskinen i Gråsten. Vi var ramt af mange afbud, og kunne desværre kun stille med 7 mand. Det blev til et samlet nederlag på 7:1. Pointene kom via remis til Baltser og Harald. Harald havde endda chancer for gevinst mod Guido Heinemann i et bondeslutspil, hvor Guido var heldig med at holde remis. Se tabellen her. (10. dec.) SFP
Grenzturneringens 4. runde blev spillet i Leck i aften. Og så alligevel ikke helt. Der var mange afbud, så kun to partier blev afviklet: Dieter Kröger vandt med hvid over Vagn Lauritzen (Vagn satte en officer til og gav op); Olaf Petersen vandt med sort over Mahmoudreza Zare. Olaf kom en officer foran ved en afbytning i midtspillet, men Mahmuodreza forsvarede sig godt, og Olaf skulle spille præcist for at føre partiet til gevinst. Der er mange udsatte partier, der skal spilles før 5. runde kan lægges, så der bliver lavet en plan for afvikling af dem; måske skal der skubbes en spilleaften mere ind. (8. dec.) VL
Hyggeskak mv også i aften. Kaj Elkjær Larsen instruerede de to unge lithauer i nogle opgaver og en åbning, men de 4 andre fremmødte voksne så med stor interesse med. En lynturnering med 5 deltagere blev vundet af Kaj med maksimumpoints. – På mandag afvikles klubbens lynmesterskab fra kl 19.15. Tilmelding ved fremmøde inden 19.15. (4. dec.) NF
Hyggeskak igen i aften og et godt indslag af Kaj Elkjær Larsen, der gennemgik et spændende gammelt parti mod John Rødgård. Af de 9 fremmødte gik 6 med i en lynturnering,, som Karsten Hagel Jensen og Simon Fly-Petersen vandt med 4½ points hver. Der er mere teori og hygge næste gang. (27 nov) NF
Holdkampen i mesterrækken for Tønders førstehold i dag var igen mod en modstander, hvor spillerne var højere ratet på alle brætter, og det gav et nyt nederlag: Tønder – Nr Snede 3-5. Kun Helge Sörensen formåede at vinde (vistnok lidt heldigt, efter at modstanderen havde afslået remis), mens der var remis til Dieter Kröger, Simon Fly-Petersen (Simon havde fortjent bedre men Wisler fandt en evig skak i en ellers tabt stilling), Dzano Beckovic og Broder Petersen. Vi havde afbud fra de to øverste brætter, så vi kan nok være tilfredse. Elo`s beregninger forudsagde da også et noget større nederlag. De enkelte resultater kan ses her. (26. nov) NF
Hyggeskakken var hovedpunktet på aftenen i klubben. Ialt 11 spillere mødte frem. Man kiggede lidt på en spændende stilling i Grenzturneringens parti mellem Dieter Kröger og Niels Falsig, og derefter en lynturneringen med 8 deltagere. Her delte brødrene Simon og Steffen Petersen førstepladsen med 6 af 7 points. – På mandag er der igen teori og hygge, og man er velkommen til at medbringe et parti, som kan diskuteres i en større kreds. (22. nov) NF
SGP i Løgumkloster: Dieter Kröger vil have flere modstandere fra Vojens; ved dagens SGP turnering i Løgumkloster mødte han alle 4 deltagere fra Vojens og hentede 4 point mod dem. Derudover blev det til et halvt point mere og en slutplacering som nr 7, lidt under hans seedning. Hans Valdemar Hansen scorede 4 point og en placering som delt nr 10. Karsten Hagel Jensen endte på 3,5 og Dzano Beckovic på 2,5. I skoleskakgruppen blev Mads-Anton Nim Franciere nr 3 med 5 point og Marlon Frerichs nr 4 med 4. Ialt deltog der 45 spillere i turneringen, heraf 13 i skoleskakgruppen. Se tabellen her. De opsamlede SGP point vil også snarest blive vist på hovedkredsens SGP-side (18. nov.) VL
Løgumklosterholdet var i ilden her i aften – vi spillede mod Gråstens andethold, og cifrene blev de samme som ved Tønders kamp i mandags, men denne gang var det i vores favør. Kim Juul Trane spillede remis på førstebrættet, mens der var gevinst på de øvrige brætter til Scot Wolfgang Jensen, Dzano Beckovic og Vagn Lauritzen. Se tabellen her. (16. nov) VL
Andetholdet i B-rækken løb ind i en forventet lussing mod førsteholdet fra Sønderborg: Tønder2-Alssund1 ½.3½. Det halve point til Tønder gik til Claus Egelund i aftenens længste parti mod NielsB Yde. På førstebrættet kom Kaj Elkjær Larsen i stormvejr mod en ung stærk tyske Martin Kilmann, der ikke har fået overført rating endnu. Edlef Bucka-Lassen stod ret lige, men bukkede, og Broder M Petersen var ret hurtigt et par officerer bagud. Enkeltresultaterne er her. (13. nov) NF
Holdturneringens 2. runde påbegyndtes i dag. Tønders førstehold var i Kolding, og det gik ikke specielt godt: Kolding – Tønder 5½-2½ hvor vore points alle blev hentet på de 4 øverste brætter ved remisser til Hans V Hansen, Dieter Kröger og Niels Falsig og sejr til Simon Fly-Petersen (iøvrigt en flot gevinst). De 4 nederste brætter kæmpede fint og kunne med lidt held have fået lidt med hjem, bl.a. Dzano Beckovic, som mange af os mente stod til mindst remis. De enkelte resultater kan findes her. Resultatet var lidt skuffende for os, selv om vore modstandere havde højere rating på hvert bræt. Andetholdet spiller hjemme i morgen. (12. nov) NF
Grenzturneringen nåede i går aftes til 3. runde. Den blev spillet i Tønder; to afbud og det at en af kampene bliver afviklet privat gjorde, at der kun blev spillet 4 kampe. Det parti, der var først færdig var mellem de to klubkammerrater Kim Juul Trane og Dzano Beckovic fra Løgumkloster; Dzano overså en løber, der var i slag, og selvom han kæmpede videre måtte han efter nogle træk give op. Dieter Kröger spillede sort mod Hans Valdemar Hansen, og han overså en lidt kompliceret kombination mod kongestillingen; 1-0 til Hans Valdemar. Partiet mellem Guido Heinemann og Mahmoudreza Zare var en spændende sag, hvor Zare havde givet en officer for tre bønder. Han lavede et par unøjagtige træk så han ikke fik udnyttet sin bondeovervægt; Guido sluttede af med en springergaffel mod konge og tårn; 1-0 til Guido. Det sidste parti, var mellem Niels Falsig og Helge Andersen. Helge havde fået byttet sin dronning mod to tårne, men byttede tilbage igen, da han var to bønder foran med uligefarvede løbere. Det skulle spilles præcist – og det blev det, det lykkedes ikke Niels at få byttet løberen mod Helges fribønder. Helge ligger altså nu alene i spidsen med 3 point foran Hans Valdemar med 2 point og et udsat parti. Se tabellen her, og der bliver aftenens partier også snart at se. (8. november) VL
Andetholdet i B-rækken kom også i kamp i aften. Modstanderen var Alssund 2, som stillede med et erfarent hold, hvor de 3 under mere normale omstændigheder er på deres førstehold (som i år er rykket ned og kun spiller med 4 mand også). Det blev et fint resultat: Tønder2- Alssund2 2½-1½ efter gevinster til Claus Egelund (aftenens længste, hvor han gik tiden ud mod Erik Holm Petersen) og Steffen Petersen (Steffen fik hårdt til sagen!) og remis til Karsten Hagel Jensen. Enkeltresultaterne er her. (30. okt) NF
Holdturneringen startede i dag med en kamp for vort førstehold i mesterækken: Tønder – Varde 4½-3½ efter sejre til Helge Andersen, Hans V Hansen og Dzano Beckovic (dagens hurtigste), samt remisser til Dieter Kröger (dagens længste mellem to slutspil elskere), Niels Falsig og Simon Fly-Petersen (Simon fortsatte sin vane pt med at give dronningen for 2-3 officerer). Et okay resultat i en kamp, vi havde frygtet lidt, men Varde havde mistet et par af de spillere, de har på styrkelisten, og de havde ligesom os et par afbud iøvrigt, så vi kan være tilfredse med dagen, når Elos forudsagde det stik modsatte resultat. Kamptabellen for rækken kan ses her. (29. okt) NF
Sidste runde af Byturneringen blev spillet her til aften med følgende resultater: Kaj Elkjær Larsen – Simon Fly-Petersen 0-1, Helge Andersen – Dieter Kröger 1-0, Edlef Bucka-Lassen – Karsten Hagel Jensen ½-½ og Broder Petersen – Dzano Beckovic 0-1. Scot Wolfgang Jensen var syg, så Hubert de Blanck vinder uden kamp. I gruppe 2 blev Karsten en sikker vinder med 4½ point. Edlef blev nummer 2 med 3½ point og Dzano nummer 3 med 3 point. I øverste gruppe delte Simon og Helge førstepladsen med 3½ point. Det betyder, at der skal omkamp til, den bliver først spillet i det nye år. Dieter og Hans Valdemar delte trediepladsen med 3 point. Slutstillingen kan ses her. (23. oktober) HA
Der blev spillet 3 partier i Byturneringen i aftes. Dieter Kröger – Simon Fly-Petersen 1-0 (Dieter gik efter et tårnslutspil, og det var han bedre til end Simon.) Karsten Hagel Jensen – Broder Petersen. (Et spændende parti, hvor Broder var ved at snyde favoritten. Broder glemte klokken og tabte på tid.) Hans Valdemar Hansen – Eivind Palm 1-0. En meget spændende turnering, hvor 3 spillere inden sidste runde kan blive Bymester. I gruppe 2 er der topopgør mellem nummer et og to. Stillingen kan ses her. Sidste runde spilles på mandag. I lokalet ved siden af var der teori, hvor Helge gennemgik et parti fra Grenzturneringen for de 7 tilhørere. Bagefter spillede vi en lynturnering. Den tidligere mangedobbelte bymester Egon Laugesen var på besøg og viste at han ikke har glemt at spille skak, idet han vandt turneringen med 6½ af 7. Helge Andersen blev nummer 2 med 5½ point. Herefter fulgte Niels med 4½ point. Kaj og Dzano delte 4. pladsen med 4 point. (17. oktober) HA
Skakkalenderen er nu opdateret, så man kan se resten af aktiviteterne i denne sæson. Se her. (16.okt) NF
Grenzturneringens 2. runde blev spillet i Niebüll i aften – i de nye/gamle lokaler – de har fået et fint spillested. Resultaterne: Helge Andersen – Guido Heinemann 1-0, Dieter Kröger – Niels Falsig 0-1, Michel Langber – Hans Valdemar Hansen 0-1, Helge Sörensen – Lutz Kania 0-1, Kim Juul Trane – Scot Wolfgang Jensen 0-1 (aftenen længste parti), Mahmoudreza Zare – Dzano Beckovic 1-0 (aftenens hurtigste parti), Olaf Petersen – Vagn Lauritzen ½-½. Det betyder at Helge Andersn og Niels Falsig ligger i spidsen med 2 point; de kan få følgeskab af Hans Valdemar Hansen, der har et udsat parti fra første runde. Næste runde spilles i Tønder den 6. november. Tabellen kan ses her, og der bliver aftenens partier også snart at se. (9. oktober) VL
I løbet af ugen er der spillet 2 partier i Byturneringen. Broder Petersen – Hubert de Blanck 1-0 og Eivind Palm – Helge Andersen 0-1. Den nye stilling kan ses her. På mandag er der Grenzturnering i Niebüll, men klublokalerne åbnes til hyggeskak. Den 16. oktober spilles de 2 sidste udsatte partier – og der vil være teori og hyggeskak. Den 23. oktober spilles sidste runde af Byturneringen. (6. oktober) HA
Der var overraskelser i 4. runde af Byturneringen. Dieter Kröger, som i de første havde vundet over de to højest ratede tabte til Kaj Elkjær Larsen, som ellers havde tabt de 3 første runder. (Dieter overså at Kaj kunne slå et tårn.) Simon Fly-Petersen – Hans Valdemar Hansen 1-0. (Aftenens længste parti. En regnefejl til slut betød, at Simons bonde kunne gå ned.) Partiet mellem Eivind Palm og Helge Andersen er udsat og spilles på torsdag. I gruppe 2 var der følgende resultater: Hubert de Blanck – Edlef Bucka-Lassen 0-1 og Dzano Beckovic – Scot Wolfgang Jensen 0-1. Se den spændende stilling her. (3. oktober) HA
Gymnasieskak. Tønder Gymnasium har afsat en dobbelttime på hver af 9 onsdage til forskellige aktiviteter, hvoraf den ene er skak i samarbejde med vor klub. Der var oprindeligt 31 elever tilmeldt til skakken, men af pladsggrunde fik “kun” 24 lov. Starten gik i dag med Broder Petersen og Niels Falsig som hjælpere. (27.sept) NF
3. runde i Byturneringen blev spillet i aften med følgende resultater: Helge Andersen – Hans Valdemar Hansen 0-1, Kaj Elkjær Larsen – Eivind Palm 0-1, Karsten Hagel Jensen – Dzano Beckovic 1-0 og Edlef Bucka-Lassen – Scot Wolfgang Jensen 1-0. Stillingen og næste runde kan ses her. 2 partier er udsat. (25. september) HA
Grenzturneringen blev fløjtet i gang i går aftes i Øster Højst. Der er 14 deltagere, men kun de ti kunne deltage i første runde. Deltagerfeltet er næsten som sidste år, og mange af parringerne er i første runde også identiske med dem fra sidste år – men udfaldet blev i hvert fald for to af partierne anderledes. Toppartiet stod mellem Helge Andersen og Lutz Kania; sidste år indkasserede Helge et nederlag i det indbyrdes parti, men han fik i aftes revanche i aftenens længste parti – et spændende opgør. Det næstsidste parti, der blev afsluttet var også spændende – det stod mellem Niels Falsig og Mahmoudreza Zare; her fik Niels Falsig også revanche for sidste års nederlag. De øvrige opgør endte ligeledes med favoritsejre: Dieter Kröger vandt over Dzano Beckovic, Guido Heinemann over Olaf Petersen og Michel Langner over Scot Wolfgang Jensen. Partiet mellem Hans Valdemar Hansen og Helge Sörensen er udsat. Se stilling her Og lige om lidt kan partierne også findes samme sted. Næste runde spilles i Niebüll den 9. oktober. (20. september) VL
Der blev spillet et udsat parti i Byturneringen: Dzano Beckovic – Edlef Bucka-Lassen 1-0. Stillingen kan ses her. I lokalet ved siden af gennemgik Helge partiet fra 1. runde mellem Dieter og Hans Valdemar. Vi kiggede på åbningen og det spændende midtspil. Vi så hvordan Hans Valdemar kunne have vundet. Bagefter løste vi opgaver. Aftenen blev sluttet med en lynturnering, Hvor Helge og Simon delte førstepladsen med 4 af 5. Niels og Kaj delte trediepladsen med 3 af 5. (18. september) HA
Tønder Byturnerings 2. runde blev spillet i aftes med Følgende resultater: Eivind Palm – Dieter Kröger 0-1, Hans Valdemar – Kaj Elkjær Larsen 1-0, Simon Fly-Petersen – Helge Andersen ½-½ (Simon gav tidligt damen for 3 lette og det gav et rigtig spændende parti. Fejl fra begge gav til sidst remis.)Hubert de Blanck – Karsten Hagel Jensen 0-1 og Scot Wolfgang Jensen – Broder Petersen 1-0. Partiet mellem Dzano Beckovic og Edlef Bucka-Lassen er udsat. Stillingen kan ses her. (12. september) HA
Skakskolen: Det tegner mere og mere lovende! Der var 17 fremmødte unge i dag, ca ligeligt fordelt på kønnene. (11. sept.) NF
Billeder fra hurtigmesterskabet kan findes på facebook: her. (6. september) VL
Tønder Byturnering startede i aftes med følgende resultater: Gruppe 1: Eivind Palm – Simon Fly-Petersen 0-1, Dieter Kröger – Hans Valdemar Hansen 1-0 (Hans Valdemar ofrede for et angreb, som Dieter modstod) og Kaj Elkjær Larsen – Helge Andersen 0-1 (Et passivt forsvar gav Helge et knusende angreb.) Gruppe 2: Hubert de Blanck – Dzano Beckovic 0-1, Karsten Hagel Jensen – Scot Wolfgang Jensen 1-0 (Aftenens længste i klublokalet – efter lang tid mistede Scot den bonde, som afgjorde partiet.) Broder M. Petersen – Edlef Bucka-Lassen 0-1. Stillingen kan ses her. (5. september) HA
Skoleskakken blev genstartet i dag, og det tegner lovende! Der var 12-13 unge, hvoraf nogle få slet ikke havde kendskab til skak, men de fleste havde. Så det bliver spændende at følge, hvor mange der holder fast. (4. sept) NF
Byturneringen starter i morgen og ligger nu klar på nettet. Se her. (3. september) HA
Åbent Hus i Øster Højst i aftes blev til et åbent Hus for medlemmerne, der kom desværre heller ikke her nye interesserede. Der blev spillet en hurtigturnering mellem de fem spillere, der var mødt- Helge vandt med maks, og Scot fulgte med 3 point lige bagefter. “Finalepartiet” var det sidst færdige i sidste runde og Scot holdt godt ved i et parti, hvor han havde springer og bonde mod Helges tårn og bonde. Vi andres resultater (Dzano, Baltser og Vagn) er ikke noget at skrive hjem om. Næste tirsdag starter vi på klubturneringen, men allerede på mandag spilles første runde af Tønders Byturnering. 30. (30. august) VL
Vestegnens hurtigturnering blev afsluttet i dag. Dieter Kröger, som førte turneringen startede med at tabe til Scot Wolfgang Jensen. Så førte Hans Valdemar Hansen, og da han fortsatte med at vinde, blev han samlet vinder af turneringen med 8/9 (tabte første runde til Dieter.) Dieter blev nummer 2 med 7½ point. Simon Fly-Petersen blev nummer 3 med 6 point. Det gav ratingpræmie for bedste spiller mellem 1500 og 1600. Scot Wolfgang Jensen fik med 4 point ratingpræmie for bedste spiller under 1500. Tabellen og ratinggevinster/tab kan ses her. (29. august) HA
Vestegnens hurtigturnering fortsatte i aftes med 4-6 runde. 2 af forhåndsfavoritterne gik i udbrud. Dieter Kröger fører med 5½ af 6 mulige og lige efter kommer Hans Valdemar Hansen med 5. På en delt 3-4 plads følger Simon Fly-Petersen og Karsten Hagel Jensen med hver 3½ point. Stillingen og næste runde kan ses her. De sidste 3 runder spilles på mandag i Tønder. Husk Byturneringen. Tilmeldingsfrist er 30. august og første runde spilles den 4. september. Tilmelding kan ske på DSU’s turneringssystem – Tryk her – eller til undertegnede. Mail: helgeandersen@bbsyd.dk. (23. august) HA
Åbent hus arrangementet var ingen succes, da der ikke kom nogen nye medlemmer.. En flok nuværende havde en hyggelig aften, hvor der blev analyseret, kigget på opgaver og spillet. Aftenen sluttede med en lynturnering, som Helge vandt. (22. august) HA
Så er Vestegnens Hurtigturnering på nettet. Stillingen og næste runde kan ses her. (17. august) HA
På mandag har vi åbent hus arrangement. Jeg håber, at mange møder op. (14. august) HA
De første 3 runder af Vestegnens Hurtigturnering blev spillet i aftes. I alt 11 mand stillede til start. Dieter og Simon lagde sig i spidsen med 2½/3. De mødes i næste runde. Lige efter følger Helge, Scot og Hans Valdemar med 2 point. Næste runde spilles tirsdag den 22 i Øster Højst. (14. august) HA
Vestegnens hurtigturnering starter på mandag – 14. august i Tønder. Tilmelding kan ske til undertegnede på dagen inden 19.10, men helst via DSU’s turneringstilmelding. (8. august) HA
Sommerskakken sluttede med et hyggeligt arrangement hos Kaj. De 10 fremmødte blev delt i to tilfældige 5-mands puljer. De 9 af os havde været med til sommerskak flere gange, men Jens Chr. Lund var med for første gang. Det var hyggeligt at møde Jens Chr., som ikke har været i klubben i flere år. Han havde dog ikke glemt, hvordan man spiller skak, og han vandt den ene pulje med 5/5. Simon blev nummer 2 med 4 point og Jens Carl blev nummer 3 med 3 point. I den anden pulje vandt Helge med 5/5, Kaj blev nummer 2 med 3 point og trediepladsen blev delt mellem Steffen og Dzano med 2½ point. Bagefter var der et fint kaffebord med lækkert smurt brød. Herefter blev der fortalt forskellige historier – nogle vist nok sandfærdige. (8. august) HA
Terrasseskak i Løgumkloster. Jeg (Vagn) har fået renoveret mit skakbræt på terrassen; I er velkomne til at komme til indvielse lørdag, den 5. august fra kl. 14 (Ved Dammen 56). Af hensyn til forplejningen (der sikkert bliver i form af Pizza) bedes I melde til senest torsdag aften (på logumklosterskakklub@gmail.com). Der satses på godt vejr. (27. juli) VL
Skanderborg Skakklub afholder Smuk Skak EMT den 18.-20. august. 5 runder i weekenden. Klubben giver ekstra 20.000 i præmie. Der er også mulighed for at vinde en billet til Smuk Festivallen. Nærmere oplysninger fås på DSU’s turneringsside. (27. juli) HA
I går var der sommerskak hos Eivind (og Birgitte). Først kæmpede vi på skakbrættet, og derefter kæmpede vi os igennem et bjerg af meget lækker mad. 13 mand var mødt op og delt i 2 puljer. I pulje 1 kæmpede 6 mand. Førstepladsen blev delt mellem Dieter (Ned mod Kyian) og Simon (ned mod Dieter) – begge fik 4 point. Kyian blev nummer 3 med 3 point (Ned mod Steffen og Simon). I gruppe 2 vandt Helge med 7/7, Hans Valdemar blev nummer 2 med 6 (Ned mod Helge). Kaj blev nummer 3 med 4½ point. (Ned mod Helge og Hans Valdemar og remis mod Jens Carl) Jens Carl fortalte efter partiet, at Kaj ikke turde vinde, da det var Jens Carl, som kørte bilen. Det trak ud med at komme igennem den gode mad og den hyggelige snak, så det blev lidt halvsent. (25. juli) HA
Så er også Grenzturneringen oprettet. Man kan tilmelde sig her. (20. juli) VL
Vestegnens hurtigturnering og Tønder Byturnering er oprettet på nettet, så det er muligt at tilmelde sig. (12. juli) HA
Sommerskakken fortsatte hos Broder. Her mødte 11 mand frem, som blev delt i 2 grupper. Gruppe 1 blev vundet af Hans Valdemar med 4½ point foran Kaj, som fik 3 point. Simon fik 2½ og sluttede som nummer 3. Gruppe 2 blev vundet af Dieter med 4½ point, Niels blev nummer 2 med 4 point, og Helge blev nummer 3 med 3½ point. Bagefter spilledes finalerunden. De 2 vindere spillede mod hinanden – og de 2 toere spillede etc. Resultaterne blev: Hans Valdemar – Dieter 0-1, Kaj – Niels 1-0, Simon – Helge 1-0, Hubert – Broder 0-1 og Dzano – Jens Carl 1-0. (10. juli) HA
Sommerskakken startede hos Niels, og hele 13 personer dukkede op for at hygge og spille. Vi delte tilfældigt i 2 grupper. I gruppen med 7 mand vandt Kyan med 5½ point. (Remis mod Niels og ned mod Dieter) Dieter blev nummer 2 med 5 point. (Ned mod Eivind og Kaj) Dzano blev nummer 3 med 4½ point (Remis mod Niels og ned mod Kyan og Dieter) I 6-mandsgruppen vandt Helge med 5 point og Hans Valdemar blev nummer 2 med 4 point. Det indbyrdes opgør blev spillet i sidste runde, hvor Helge heldigt vandt. Næste runde er om 14 dage hos Broder. (26. juni) HA
Aktiv ferie. Tønder og Løgumkloster Skakklub er med i aktiv ferie for skoleelever. Det foregår i Øster Højst på skolen den 27. juli fra 13 til 15. Der er tilmeldingsfrist den 30. juni. Hvis du kender en eller flere, der kunne tænke sig at deltage, så skub lidt til dem. Se her. (22. juni) VL
Sommerskakken står for døren med første afdeling på mandag. Husk tilmelding senest dagen før. (19. juni) NF
Hjemmesiden her er nu opdateret, -ret grundigt. Skulle nogen finde fejl og mangler, så meddel dem til undertegnede. (19. juni) NF
Skoleskakken genopstår. Fra den 4. sept. vil der være skoleskak hver mandag 15.30-16.30, bortset fra skoleferierne. Det sker i Tønder Medborgerhus lokale 16, og Steffen Petersen (tlf : 40232461) har påtaget sig opgaven. (19. juni) NF
Pokalfinalen blev spillet mellem Karsten Hagel Jensen og Helge Andersen. Karsten fik hvid ved lodtrækningen. i træk 18 fandt Helge en kombi, som vandt en bonde, men der var stor risiko for evig skak. Efter 36 træk var der ikke flere fornuftige skakker, så Helge havde fået en dronning mere, hvis Karsten ikke havde opgivet. I lokalet ved siden af, var der lidt opgaver og en spændende lynturnering. Kaj (Ned mog Dzano) og Jens Carl (Ned mod Kaj) delte førstepladsen med 4 af 5. Dzano blev nummer 3 med 3½ point (Ned mod Jens Carl i sidste runde og remis mod Niels) (12. juni) HA
I det ene lokale blev semifinalerne i pokalturneringen spillet med følgende resultater: Karsten Hagel Jensen – Niels Falsig 1-0. (Niels kom forfærdeligt ud af åbningen) Helge Andersen – Hubert de Blanck 1-0 (Hubert overså et par ting, og det afgjorde partiet.) I det andet lokale var der undervisning og hyggeskak. Efter pokalskakken spillede 6 mand en lynturnering. Simon vandt med 4½ (remis mod Niels), Niels blev toer med 4 point (Remis mod Simon og Helge) Helge blev nummer tre med 3½ point (Ned mod Simon (Et meget spændende parti) og remis mod Niels (Helge fandt en heldig pat.) Karsten, Dzano og Hubert sluttede alle med 1 point. På mandag er der pokalfinale mellem Helge og Karsten – hyggeskak for de øvrige. (5. juni) HA
Semifinalerne i pokalturneringen spilles på mandag. Hubert, Karsten, Niels og Helge er kvalificerede. For de øvrige spillere er der hyggeskak. (30. maj) HA
Sommerskak afholdes følgende steder i år: 26. juni hos Niels, Hjejlen 96, 53467225, Falsigniels@outlook.dk, 10. juli hos Simon og Broder, Udbjergvej 13, 31752707, Simonbpetersen@gmail.com, 24 juli hos Eivind, Sejerslevvej 14, 51644506 (Birgittes nummer) og 7. august hos Kaj, Grev Schacksvej 3, 24492489 eller 74722020, kaj.elkjaer.larsen3@gmail.com. Giv venligst værterne besked senest 3 dage før arrangementet. (23. maj) HA
Sidste runde af Klubturneringen blev spillet i aftes med følgende resultater. Kaj Elkjær Larsen vandt med 6 af 7 mulige. Helge Andersen blev nummer 2 med 5. Herefter fulgte Simon Fly-Petersen med 4½ og 4.-pladsen blev delt af Adis Heremic og Karsten Hagel Jensen med 4 point. Kaj og Helge kunne ikke gøre sig gældende sammenlagt, da de kun har deltaget i 4 af turneringens 7 runder. De sluttede lige under de 3 øverste. Der var stor spænding i toppen, da der kun var 1 point mellem de 3 øverste. Niels Falsig blev ny klubmester med 39 point. Tillykke med titlen. Lige efter fulgte Simon og Karsten med hver 38 point. (23. maj) HA
GGP sidste afdeling blev spillet i aften i Tønder. Der var en del af de faste spillere, der ikke deltog – ferietiden er så småt begyndt. Seks spillere stillede op. Hans Valdemar Hansen og Dzano Beckovic delte førstepladsen med 4 point (Hans Valdemar vandt det indbyrdes opgør men tabte til Dieter). Dieter Kröger og Peer Lorenzen delte 3.-pladsen med 2,5 (Det indbyrdes parti endte remis; Peer vandt over Sabian Gaede og Scot Wolfgang Jensen, mens Dieter vandt over Sabian og Hans Valdemar). Samlet vandt Christoph Osterkorn den øverste gruppe med 57 point foran Hans Valdemar med 48; i mellemgruppen vandt Dzano med 38 foran Scot med 28 og i den nederste gruppe vandt Peer med 48 foran Sabian med 15. (15. maj) VL
Her er stillingen i klubturneringen efter 6 runder. Der mangler en runde, som spilles den 22. maj. Det er kun de 5 bedste resultater, som er talt med. Tallet i () er antal gange man har været med. 1. Niels Falsig 39 (6), 2. Karsten Hagel Jensen 38 (6), 3. Simon Petersen 37 (5), Helge Andersen 26 (3), Kaj E. Larsen 23 (3), 6. Jens Carl Petersen 16 (4), 7. Adis Heremic 15 (2), 8. Broder Petersen 14 (5), 9. Hubert de Blanck 9 (4) 10. Arturas Andziulis 5 (4) 11. Steffen Petersen 4 (1) (14. maj) HA
Klubturneringens næstesidste runde blev spillet i aftes. Af de 9 fremmødte gik de 8 med i aftenens dyst. Vinder blev Adis Heremic med 6 points (ned mod Broder Petersen) foran Simon Fly-Petersen med 5½ (ned mod Adis og remis mod broderen Steffen). På de efterfølgende pladser kom Karsten Hagel Jensen med 5 og Niels Falsig med 4 points. Sidste afdeling spilles den 22. maj. På mandag er der GGP hos os. (9. maj) NF
Bogudgivelse: Kaj Elkjær Larsen og Gunnar Lind Haase Svendsen er forfattere til en bog Fra Hestetid til Maskintid der udkommer på mandag. Den præsenteres ved et arrangement i Tønder Museum mandag, den 8. maj kl. 16. Alle interesserede er velkomne. (5. maj) VL
Klubturneringen: Der var 8 deltagere i aften. Vinder blev Karsten Hagel Jensen med 6 points (ned mod Adis) foran Simon Fly-Petersen og Niels Falsig med 5½ (begge ned mod Karsten og remis indbyrdes). Herefter fulgteAdis Heremic med 4 og Broder Petersen og Jens Carl Petersen med 3 points. Næste afdeling er på mandag. (1. maj) NF
Sommerskak. Reserver følgende 4 mandage til sommerskak: 26. juni, 10. juli, 24juli og 7. august. Interesserede i at afholde en aften kan sende en mail til mig. Husk lige jeres adresse, mail og/eller telefonnummer, så folk kan melde sig til hos jer. Jeg offentliggør så værter om ca. 3 uger. (29. april) HA
Grenzturneringens sidste runde: Der var lagt op til en spændende afslutning i aftes; tre spillere, Helge Andersen, Henning Gömer og Hans Valdemar Hansen lå side om side med 6 point og Guido Heinemann var lige efter med 5,5. Guido og Hans Valdemar mødtes, mens Helge skulle møde Olaf Petersen og Henning Gömer Niels Falsig. Desværre måtte Helge melde afbud på grund af sygdom; Niels Falsig gjorde sit yderste for at hjælpe Helge; i aftenens sidst afsluttede parti, måtte han dog til sidst opgive, så Henning Gömer blev vinder af turneringen med 7 point. I det andet topparti vandt Guido Heinemann et spændende parti mod Hans Valdemar og sikrede sig dermed andenpladsen med 6,5. Dieter Kröger vandt over Dzano Beckovic og kom på 5,5 point (Det var ikke Dzanos turnering, han sluttede med kun 1 point). Helge Sörensen skulle møde Kim Juul Trane – de havde begge 3,5 før runden; desværre havde Kim overset, at han skulle møde, så Helge vandt uden kamp og kom på 4,5 og var dermed bedst spillere i underste halvdel af startopstillingen. Lutz Kania kom også på 4,5 ved at spille remis med Michel Langner, men korrektionen gjorde udslaget, så han måtte nøjes med andenpladsen i gruppe 2. I det sidste parti mødte Scot Wolfgang Jensen Mahmoudreza Zare. Scot førte en overgang med tårn og løber for tre bønder, men måtte give dem for at forhindre bondeforvandling – han spilede upræcist og til sidste endte partiet remis. Se tabel og partier (fra sidste runde nok først om et par dage) her. (25. april) VL
GGP: Næstsidste afdeling blev spillet i aften. Det skulle være sket i Niebüll i aften, men de 11 fremmødte kunne ikke komme ind i lokalerne, så man flyttede til Tønder, hvor 3 mere stod på. Pga det fremskredne tidspunkt og antallet af spillere måtte de 14 deltagere gennem 6 runders Monrad. Her sluttede Dieter ´Kröger og Peer Lorentsen bedst med 5 points hver, mens Christoph Osterkorn, Hans V Hansen og Helge Andersen fulgte på de næste pladsen med 4 points, og 5 spillere opnåede 3 points. Som sædvanligt en underholdende affære! Nu har ialt 22 spillere været med i mindst en afdeling hver. Sidste afdeling spilles i Tønder den 15. maj. Tabellen efter de 6 første afdelinger er her, (17. april) NF
Pokalskak på Sønderskov. I dag spilledes der pokalskak på Sønderskov Museum ved Brørup. Der deltog 10 hold og heraf kom et fra Tønder og et fra Løgumkloster. Det blev ikke til nogen topplacering, men Løgumklosterholdet blev dog bedst af de fire hold, der havde under 1600 i gennemsnit. Løgumkloster endte som samlet nr 6 med 10 point og Tønder endte med 9,5 på en 7.-plads. For Tønder scorede Dieter Kröger og Harald Eis begge 3,5, Simon Fly Petersen 1,5 og Niels Falsig 1. For Løgumklosterholdet scorede Dzano Beckovic og Vagn Lauritzen hver 4 og Scot Wolfgang Jensen tog de sidste 2; Kim Juul Trane spillede på det utaknemmelige førstebræt, hvor han var overmatchet i alle kampe. (15. april) VL
På mandag 10/4 (2. påskedag) er klubben lukket. Næste mandag 17/4 er der GGP i Niebüll – klublokalet åbnes til hyggeskak. (4. april) HA
Påskelyn i aftes i Øster Højst blev vundet på deling af Hans Valdemar Hansen og Per Hansen. Der deltog ialt 12 spillere – 2 af dem kom fra Nørre Snede, der tidsmæssig vel fik lige dele kørsel og skak. Se lidt mere under Løgumkloster skak. (5. april) VL
Klubturneringens 4. afdeling blev spillet i aftes med 7 fremmødte, og det blev en meget spændende runde, idet alle spillere tabte mindst 1 parti. Helge tabte kun et parti (mod Simon) og vandt aftenens lille turnering. Kaj tabte 2 partier (mod Helge og Karsten) og sluttede nummer 2. Karsten (ned mod Simon og Niels) og Simon (ned mod Kaj og Jens Carl) delte 3. pladsen med 4½ point. Niels blev nummer 5 med 4 point, men han fører stadig i den samlede stilling med 30 point. Her er Karsten nummer 2 med 27 og Helge nummer 3 med 26. (4. april) HA
Grenzturneringens runde 8 blev spillet i Leck i aften. Som sædvanlig med mange spændende partier. Helge Andersen mistede en kvalitet mod Guido Heinemann men fik modspil på den anden fløj, så det ebbede ud i remis. Samme resultat i partiet Henning Gömer mod Dieter Kröger. Hans Valdemar Hansen vandt over Lutz Kania. Michel Langner ofrede en officer på f7 mod Kim Juul Trane og fik et kraftigt angreb , men havde ikke materiel nok med, så Kim fik et modangreb, der førte til sejr. Niels Falsig mistede 2 lette for et tårn mod Scot Wolfgang Jensen, men fik alligevel modangreb og endte med at vinde. Dzano Beckovic spillede for hurtigt og måtte ned mod Zare Mamoudreza. Dermed ligger 3 spillere lige på førstepladsen med 6 point og en spiller har 5,5 point, så det bliver en spændende sidste runde, der spilles i Tønder den 24. april Se tabellen her. (31. marts) VL
Klubturneringens 3. afdeling blev spillet i aftes. 7 mand mødte til start – alle mod alle med oversidder, så det blev en hård omgang. Helge vandt med maksimum 7 point. Karsten sluttede 2’er med 6 point, mens Niels blev nummer 3 med 4½ point. Niels fører den samlede turnering med 26 point, Karsten følger efter med 21 point og derefter kommer Helge med 16 point. Næste afdeling spilles på mandag. (28. marts) HA
Grenz Grand Prix afdeling 5 blev spillet i Øster Højst i aften. 8 spillere var mødt, så det blev en alle mod alle gruppe. Den unge Peer Lorenzen fra Leck vandt med 6 point (tab til Scot). 2.-pladsen deltes – med 5 point – mellem Simon Fly-Petersen (tab til Peer, og remis mod Christoph og Vagn) og Christoph Osterkorn (tab til Peer og remis mod Kim og Simon). Scot Wolggang Jensen og Niels Falsig delte 4 pladsen med 3 point, Kim Juul Trane blev nr 6 med 2,5, Vagn Lauritzen nr 7 med 2 og Dzano Beckovic sluttede sidst med 1,5. Der mangler to turneringere i serien; i Niebüll den 17. april og Tønder den 15. maj. (21. marts) VL
Klubturneringens 2. afdeling blev afviklet i aftes med 6-7 deltagere. Der spilledes 5 runder, hvor 3 spillere sluttede med 4 points: Kaj E Larsen, Simon Fly Petersen og Niels Falsig. (21. marts) NF
Bymesterens simultan var en stor succes. Hele 12 mødte op for at spille. Bymesteren vandt 6½-5½. Der var gevinster til Kaj, Scot, Dzano og Niels og remis til Broder, Simon og Steffen. (14. marts) HA
Løgumklosterholdet havde også sidste runde i dag i A-rækken, hvor resultatet blev Evans3 – Løgukloster 4-2. Kevin Manaa vandt og Dzano Beckovic og Kim Trane spillede remis. Kampen kan ses her. Resultatet betød, at holdet rykker ned i B-rækken. (12, marts) NF
Førsteholdet fik som ventet en hård medfart i sæsonens sidste holdkamp i mesterrækken. Den blev spillet ved et samlet stævne i Kolding i dag, hvor modstanderen var topholdet fra Horsens, som på hvert bræt var langt højere ratet end vore spillere. Resultatet: Horsens-Tønder 5½-´2½. Helge Andersen vandt i et flot parti på bræt 1, Dieter Kröger, Niels Falsig og Harald Eis holdt remis på bræt 2,3 og 5. Alle resultater kan ses her og turneringstabellen er her. Dr Elo forventede 1,4 points til os, så det gik altså noget bedre. (12, marts) NF
I klublokalet mødte 5 mand frem, mens flere af os spillede i Niebüll. Simon fortæller, at Kaj gennemgik forskellige bondeslutspil. Til sidst viste han, hvordan man sætter mat med springer og løber. Husk – på mandag spiller Bymesteren simultan mod den fremmødte. Klokken 19.00 åbnes dørene og ca. 19.15 starter simultanen. (7. marts) HA
Grenzturneringens 7. runde blev spillet i Niebüll i aften. Der blev spilet 7 spændende partier: Henning Gömer – Guido Heinemann ½-½ (Guido fik remis med en patkombination), Helge Andersen – Niels Falsig 1-0 (Helge ofrede en officer for et godt angreb, men det skulle spilles præcist), Dieter Kröger – Michel Langner 0-1, Helge Sörensen – Hans Valdemar Hansen 0-1, Zare Mahmoudreza – Olaf Petersen ½-½, Dzano Beckovic – Lutz Kania 0-1 (var længe lige, men et kongeangreb gav Lutz et par fribønder, der til sidst gjorde udslaget), Scot Wolfgang Jensen – Kim Juul Trane 1-0 (aftenens længste parti, der endte med at Kim overskred tiden). Se stilling og tabel her – der vil partierne også kunne spilles igennem om et par dage. (6. marts) VL
I aften spilede vi 4. afdeling af Grenz Grand Prix. Det foregik i Leck; 10 spilere deltog, 5 rutinerede og 5 unge. Atter engang tog Christoph Osterkorn stikket hjem med 8 af 9 – han tabte kun til Hans Valdemar Hansen, der delte anden pladsen med Dzano Beckovic og Peer Lorenzen, der alle fik på 7 point. Saebian Goede endte med 4 point på en 5.-plads, Ismail Hadyan, Teem Obied og Vagn Lauritzen fik alle 3 point og delte 6. pladsen, Philip Nestler blev nr 9 med 2 point og Scot Wolfgang Jensen med 1 point (scoret mod Hans Valdemar!) måtte tage til takke med 10. pladsen. Næste afdeling spilles i Øster Højst den 21. marts. (3. marts) VL
Aftenens program var teori, og 11 mand var mødt op. Det handlede om tårnslutspil. Helge stod for undervisningen. Bagefter spillede 6 mand en lynturnering, mens 4 spillede lidt hyggeskak. Helge vandt lynturneringen med 4½ point, mens Simon og Niels delte 2.-pladsen med 3 point. Niels vandt over Dzano i et udsat parti fra Grenzturneringen. På mandag er der grenzturnering i Niebüll, men klublokalet åbnes til hyggeskak. (27. februar) HA
Førsteholdet havde en svær udekamp mod Stouby i dag. Opgaven blev bestemt ikke nemmere af, at vi kun kunne stille med 7 mand. Det var endda på bræt 2 og 3 der var afbud. Helge spillede remis på bræt 1 (Modstanderen tilbød i en rodet stilling) Niels tabte på bræt 2 (Blev efter eget udsagn nedspillet.) Dzano fik remis på bræt 3, Vagn tabte på bræt 4 (En løber blev fanget, men de remischancer, der var blev ødelagt, da han overså en mat i 2.) På bræt 5 spillede Simon remis. (Simon spillede et ukorrekt offer, men fik remis ved evig skak. Harald tabte på bræt 6. (Han overså i slutningen en mat i 2 – nogle af uglerne havde også overset den.) Broder spillede remis på bræt 7. De var favoritter på bræt 2 og ned. Øvrige resultater og modstanderne kan findes her. (26. februar) HA
Klubturneringens første runde blev kaotisk. 7 mand mødte op, den første gik kl. 20.00 og kl. 21.00 gik yderligere 2. Derefter blev det besluttet at stoppe resten af turneringen. Det blev besluttet at aftenens point blev givet efter stillingen efter 3. runde. Retfærdigheden kan diskuteres, da modstandernes styrke var meget forskellig. Bagefter blev det besluttet, at man spiller aftenens runde færdig, hvis man starter på den. Niels sluttede med 3 point og får de 10 point. Karsten fik 2½ point og får 8 point og Helge fik 2 point og får 6 point. (19. februar) HA
Hovedkredsens stævne til Pokal turneringen afvikles 15. april fra 10.00-ca. 17.30. Det foregår på Sønderskov slot. Betænkningstiden er 20 minutter + 5 sekunder/træk, og der spilles 6 runder. Klubben betaler indskud, men får så også eventuelle præmier. Hele indbydelsen kan ses på hovedkredsens hjemmeside. Tilmelding kan ske til Niels, Vagn eller Helge. Hvis man har ønske om et bestemt hold, meddeles det, ellers sætter vi holdene. (19. februar) HA
GGPs 3. afdeling blev afviklet i aften i Niebüll med 9 deltagere. Suveræn vinder blev Christoph Osterkorn, Leck, der for 3. gang gjorde rent bord og scorede maximum 9 points foran Olaf Petersen, Niebüll, med 6½ og Peer Lorenzen, Leck, med 6 points. Scot W Jensen og Kim Trane, begge Løgumkloster, scorede 5 points. Næste afdeling spilles 3. marts i Leck. (13, febr) NF
Husk – i aften (13/2) er der lukket i klublokalet – man kan spille GGP i Niebüll. Klubturneringen starter på mandag (20/2) og mandagen (27/2) efter er der teori vi ser lidt på de svære tårnslutspil. (13. februar) HA
Grenzturnerngens 6. runde blev spillet i aften. Lutz Kania måtte melde afbud på grund af sygdom, men de øvrige seks – alle spændende – partier blev spillet i Øster Højst. I toppen spillede Helge Andersen og Dieter Kröger remis, og Hans Valdemar Hansen tabte til Henning Gömer. Henning ligger dermed i spidsen med 5 point foran Helge med 4 og Hans Valdemar og Dieter der begge har 4. Guido Heinemann vandt over Kim Juul Trane, og Michel Langner spillede remis med Helge Sörensen; både Guido og Michel har dermed 3½ point. Niels Falsig vandt over Olaf Petersen og Dzano Beckovic kom på tavlen med en gevinst over Scot Wolfgang Jensen. Se tabellen her – partierne vil kunne ses der om en dags tid eller to. (7. februar) VL
Klubturneringen starter 20 februar. De øvrige datoer findes i kalenderen. Der spilles et stævne hver aften, hvor man får point efter placering. Pointene tælles sammen til sidst – dog kun de 5 bedste resultater. Man kommer til de aftener man kan. Betænkningstiden er 15 min + 5 sek/træk. (7. februar) HA
Ændring i kalenderen. Den 27. februar var afsat til oprykningskampe for Tønder 2. Jeg hører fra pålidelig kilde, at de ikke kommer i nærheden af oprykning. Derfor har vi teori den dag. (7. februar) HA
Klublokalet åbnes ikke på mandag – 13. februar. Flere af klubbens medlemmer tager til GGP i Niebüll. GrenzGrandPrix er en hurtigturnering med tidshandicap. Kontakt Niels falsigniels@outlook.dk, for yderligere information, hvis du vil med. (7. februar) HA
Generalforsamlingen blev holdt i går, med kun 7 fremmødte. De vigtigste beslutninger var, at Simon Fly-Petersen blev valgt til bestyrelsen, som nu består af Helge Andersen, Niels Falsig, Vagn Lauritzen, Eivind Palm og Simon Fly-Petersen. Desuden blev det besluttet, at kontingentet stiger med 100 kr. fra 2024 og kørselstilskuddet stiger til 1,50 kr./km. Der blev snakket en del om det lave fremmøde til vore skakaftener. Den forholdsvis store styrkeforskel og vores højere alder blev nævnt, som nogen af årsagerne. Hvis nogen har ideer til, hvordan vi får et højere fremmøde, så må I meget gerne kontakte bestyrelsen. (7. februar) HA
Eivind Palm spillede i aften sin første holdkamp siden blodproppen for et par år siden. Han var med på Løgumklosterholdet og vandt, mens Kim Trane og Baltser Andersen spillede remis. Resultatet: Løgumkloster-Ribe 2-4. Detaljer fra kampen kan ses her. (31. jan) NF
Andetholdet spillede i aften i Vamdrup mod et stærkt hold. Resultat: Vamdrup – Tønder2 3½-½. Claus Egelund scorede det halve point på førstebrættet, Enkelt resultaterne her. (30. jan) NF
Sejr til førsteholdet: Tønder – Esbjerg2 5-3 efter en lang dyst, hvor der var ligestilling ved brætterne længe. Enkeltresultaterne kan ses her. Tønder-spillerne var vist lidt heldige flere steder, men sejren gør godt inden de to sidste svære kampe. (29. jan) NF
Anden afdeling af GGP blev afviklet i Tønder i aften. Der var 12 deltagere, så der blev påny spillet 7 runders Monrad. Suveræn vinder blev Chrístoph Osterkorn med maximum 7 points foran Dieter Kröger og Hans V Hansen, begge med 5 points og unge Peer Lotenzen fra Leck, og Tønders nye medlem Karsten Jensen, begge 4. 4 spillere opnåede 3 points. Tabellen kan ses her. Næste runde spilles i Niebüll den 23. februar. (23. jan) NF
Pokalturneringen startede i går aftes med 8 mand. Det blev en dårlig aften for familien Petersen. Først tabte Broder til Hubert de Blanck, så fulgte steffens tab til Niels Falsig og i aftenens længste parti tabte Simon til Karsten Hagel Jensen (Den nye mand viste, at han efter 20 års pause ikke var helt rusten – de spillede et meget spændende parti.) I sidste parti vandt Helge Andersen over Jens Carl Pedersen. (Et langt og spændende parti, hvor Jens Carl var tæt på at overraske) Næste runde i pokalturneringen er først den 5. juni. (17. januar) HA
Førsteholdet var i kamp i dag, og det gik således: Kolding Skakklub – Tønder 4½-3½ efter enkeltresultaterne: Michael Andersen – Hans V Hansen 1-0 (Hans V afslog remis og det så lovende ud), Nikolaj L Kjær – Niels Falsig 0-1 (Et spændende parti, hvor Nikolaj ofrede damen ukorrekt, men Niels stod godt), Ole Grimstrup – Kim Juul Trane 1-0 (et meget lige parti meget længe), Jørgen K Svendsen – Scot W Jensen 1-0 (Scot stod godt, og det lignede remis, men det gik helt galt i slutspillet), Rene Lorentsen – Simon Fly-Petersen 0-1 (dagens hurtigste parti, hvor Simon i 19 træk udspillede modstanderen), Hans P Ilkjær – Harald Eis ½-½ (Eis burde have vundet slutspillet), P. Ålykke – Broder Petersen 1-0 (Broder afslog remis i en gunstig stilling, men fejlede i slutspillet), Chr. Hansen – Edlef Bucka-Lassen 0-1 (Et lige parti længe, men Edlef bevarede overblikket, og Chr opgav da Edlef var på vej til at få en ekstra dronning). Vi frygtede denne kamp Vi var svækkede på de øverste brætter, men Kolding var svækket på de nederste, og med lidt held havde vi fået mere med hjem: 3 slutspil slutspil, der kunne have givet 1½-2 points gik tabt. De øvrige resultater: Springeren2 – Stouby 2-6, Frederici3 – Horsens 2-6 og Esbjerg2 – Gråsten 5-3. Næste runde spilles den 29. jan. (15. jan) NF
Grenzturnerngens 5. runde: Toppartiet mellem Helge Andersen og Hans Valdemar Hansen var spillet forud, med gevinst til Helge. Et parti er udsat og de fem andre partier – alle spændende og rimeligt jævnbyrdige – blev spillet i aften i Tønder. Henning Gömer vandt over Michel Langner, så stillingen i toppen er nu at 3 spillere, Helge Andersen, Hans Valdemar Hansen og Henning Gömer alle har 4 point. Dieter Kröger følger lige efter med 3,5 point efter at han i aften besejrede Mahmoudreza Zare. Kim Juul Trane og Niels Falsig spillede remis. Lutz Kania vandt over Scot Wolfgang Jensen og Olaf Petersen over Dzano Beckovic. Næste runde spilles i Løgumkloster den 7. februar. Se stillingen og partierne her (de seneste partier dog først fra i morgen middag). (9. januar) VL
Der indkaldes til Generalforsamling den 6. februar kl. 19.30 i klubbens lokaler. Dagsorden følger senere. (7. januar) HA
GGP blev skudt i gang i aften i Leck. De 13 deltagere fik en underholdende og hyggelig aften med en 7 runders monrad. Der var masser af drama på skakbrætterne, og ved optællingen til slut , stod Christoph Osterkorn, Leck med alene på førstepladsen med 6½ points foran Hans V Hansen, Leck/Tønder med 5. Dieter Kröger, Leck/Tønder med 4½ og 4 spillere med 4 points, heriblandt Simon Fly-Petersen, der ellers vandt de 4 første og lignede en vinder. Næste afdeling spilles i Tønder mandag den 23. jan. Turneringstabellen er her. (6. jan) NF
På mandag (9. januar) er der Grenzturnering i Tønder, kom og se noget spændende skak. Mandagen efter (16/1) starter pokalturneringen. Der spilles med 90 minutter + 30 sekunder per træk. Vinderen går videre i turneringen – ved remis går lavest ratede videre. Tilmelding sker ved fremmøde i spillelokalet senest kl. 19.05 – lodtrækning kl. 19.10 og start kl. 19.15. (3. januar) HA
Andetholdet spillede i aften den udsatte kamp mod Vojens2. Resultatet blev Vojens2 – Tønder2 1½-2½ efter remis til Simon Fly-Petersen på førstebrættet og gevinster til Steffen Petersen (over Karl Posselt) og til Edlef Bucka-Lassen. (Simon skriver, at det startede med en sikker sejr til Edlef, derefter tabte Broder, da han rokerede til den forkerte side i en ellers lige stilling. Steffen spillede mod Karl Posselt og i et lige slutspil overså Karl en springergaffel, så Steffen vandt. Simon spillede et kompliceret parti, som endte remis. Tilføjet (3. januar) HA) (2. jan 2023) NF
Gamle Nyheder 2022
Gamle Nyheder 2021
Gamle Nyheder 2020
Gamle Nyheder 2019
Gamle Nyheder 2018
Gamle Nyheder 2017
Gamle Nyheder 2016
Gamle Nyheder 2015