Skoleskak

God søgning. Der er for tiden masser af liv i Tønder Skakskole, 13 elever her i november. Mange er meget unge og meget nye i skakkens verden, så Torben Frederiksen har fået sin sag for som underviser. Han vil fremover få en hjælper de fleste gange, og vi har kortet tiden ned til en time (mandage 15.30-16.30), da de yngste ikke kan holde koncentrationen længere. Billedet herunder viser et udpluk mandag den 6. nov.

Vi er i gang igen, om end lidt forsigtigt på denne første åbningsdag. Kun Ana og Arthuro var til stede sammen med den unge Benjamin Kruse. (4. sept.)

Sommerpause. Tønder Skakskole holder nu sommerferie. I dag sluttede vi af med, at alle spillede mod alle i en lille hurtig turnering. Ana vandt. – Skakskolen åbner igen den 4. sept, men på et nyt tidspunkt og et nyt sted. Der vil være skoleskak hver mandag 15.30-17.00 i lokale 16 i medborgerhuset. (8. maj).

Skoleskakstævnet Skak uden grænser fandt sted i dag på Tønder Gymnasium. Et par indtryk fra stævnet:

20170325_113701_1

 

 20170325_113737
20170325_130714

Øverst til venstre ses Marcus Thorslund fra Skærbæk spille mod Marie-Louise S Jensen fra Højer, og til højre er det Nicklas Plöhn fra Leck mod Emma Madsen fra Tønder.     På det nederste billede ses to stolte pokalvindere. Søskendeparret Arturo og Ana tog det hele. 12-årige Ana vandt U18 gruppen med 18 points foran Emma Madsen med 17. Arturo,  der er 10 år, vandt U12 med 17 points, dog efter omkamp med Nicklas Plöhn, der også opnåede 17 points. Nærmeste konkurrent til de to var Marcus Thorslund med 15. Ana og Arturo går begge på Bylderup Friskole, og begge deltager i Tønder Skakskole. (25. marts 2017).

Tønder Skakskole er jo åben hver mandag fra 18.00 til ca 18.50, og for tiden har Torben Frederiksen 5 elever. Der er plads til flere! (nov. 2016)  Her sidst i december er der 7 elever, heriblandt 5 piger. (17. dec.)

Opfølgning af kommunemesterskabet fandt sted den 5. nov på Tønder Gymnasium. Alle de elever, der havde scoret maximum ved stævnet i hallerne var inviteret – og 18 tog imod. Eleverne på de to klassetrin dannede deres egne puljer og i 3. klasse vandt Patrick Wissing, Løgumkloster Distriktsskole, foran Mathias Schøler, Skærbæk Distriktsskole, med Wilhelm Sønnichsen, Digeskolen, og Henrik Hansen, Skærbæk Distriktsskole, på de efterfølgende pladser.   I 4. klasse sluttede to elever fra Skærbæk Distriktsskole, på lige, og der måtte omkamp til. Den vandt Marcus Thorslund over Thorbjørn Krath, i et spændende parti. På de efterfølgende pladser kom 4 på lige: Magnus Sørensen og Alexander Åskov, begge Tønder Grundskole, samt Luca Olesen Larsen og Mads Magnus Dam, begge Skærbæk Distriktsskole. Luca går i 3. klasse men havnede ved en fejl i 4. kl. gruppen. Patrick Wissing og Marcus Thorslund er hermed kvalificeret direkte til DM i skoleskak senere på måneden. – Et galleri fra Kommunemesterskabet og opfølgningen kan findes her. De fleste billeder er taget af Henrik Hansens mor, Mai-Britt, tak!   (9. nov. 2016)

Kommunemesterskabet i 3.-4. klasse blev igen en succes med 434 tilmeldte elever. Mikkel Nørgård og co fra Dansk Skoleskak ved, hvordan sådan et stævne skal køres. Der var imponerende ro i Tønder-hallen, når der spilledes, og stort engagement, når det var passende. Skærbæk Distriktsskole vandt og har nu den store pokal stående i et år. – Der er ikke planer i DSS og Tønder Kommune om, at arrangementet skal gentages næste år, men vi kan vel håbe…. (9. nov. 2016)

Tønder Grundskole har haft tilbud om skak til 5. årgang i lektie-cafeen om mandagen i dette skoleår. I foråret kørtes i to længere forløb, og man fandt en vinder i hvert af disse. I dag stod så den store finale om forårsmesterskabet: Iben Juul – Lukas Ry Michelsen  1-0. Tillykke til Iben! (30. maj)

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
En stolt vinder, Iben Juul, sammen med en af underviserne, Torben Frederiksen.  Torben bliver hovedmanden for skoleskakken næste sæson.

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Finalen er netop gået i gang på Grundskolen – og begge har en lille fangruppe med. Lukas har de sorte brikker mod Iben

Tønder Skakskole afsluttede forårssæsonen i dag. Samtidigt afsluttedes den interne turnering om skakskolemesterskabet. Vinder blev Mikkel Hofsted, der lige er fyldt 11 år, foran Oscar Mayman, der er 10. Desværre var der en del afbud på den sidste aften, for også Johannes Dalsgård (9 år), Arturo Andzulis (9 år) og Ana Andziulyte (11 år) havde chancer for at blande sig i topstriden, men Mikkel havde de klart bedste odds. Nu er der pause til første mandag i september. På billedet herunder ses en stolt Mikkel med sin pokal. (2. maj)

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Skakskolen under Tønder Skakklub kører rimeligt stabilt nu. Christian Karstensen underviser hver mandag kl 18-18.45 i nordfløjens kælder på Tønder Gymnasium. Lige nu kommer Rasmus, Mikkel, Johannes, Oscar, Silas, Arturo, Ana – og de to dygtige Adis og Sejer. (31 marts)

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
En aften i december. Der er oftest flere unge nu.

Lukas Ry Michelsen vandt de første pokaler i dette skoleår ved skakundervisningen på Tønder Grundskole. 5.årgang får tilbud om at være med til skoleskak i lektiecafeen om mandagen, og efter de første 8 mandage fandt vi den første vinder. Der skal findes en ny pokalvinder her i foråret efter to 8-ugers forløb. Det sker ved en finale sidst i maj. Den ene finalist er fundet, nemlig Iben. (31. marts 2016)

Skolernes skakdag, fredag den 12. februar, blev afholdt på en række skoler i Tønder Kommune. Herunder et par glimt af aktiviteten på Digeskolen i Højer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tønder Grundskole blev kommunemestre ved et stort stævne i Tønderhallerne den 27. okt. hvor ca 430 elever fra 3. og 4. årg. deltog. Stævnet var arrangeret af Dansk Skole Skak og forløb professionelt. (27. okt.)